Favorit (afsluttet)

Kap 8- Farvel Far

"Men Zoe du dater jo Harry?" Sagde Niall
"Og? Du har sgu da en anden?" Sagde jeg.
"Babe, skal vi gå?" Spurgte Harry og tog mig i hånden. Han flettede sine fingre ind i mine og ellers var vi smuttet.
Vi var gået ud i byen.
"Zoe, jeg bliver seriøst nød til at have endnu et billede med dig!" Sagde Harry og stoppede op.
"Self"
Han tog sin mobil op af sin lomme og trykkede på hans kamera.
Han tog billedet (Kan ses deroppe👆🏼)
Det blev faktisk et urolig godt billede!
Min mobil begyndte at ringe, det min mor?
Zoe: Z Mor: M

Z: Hej mor?
M: Hej skat, jeg har noget at fortælle dig!

Hun havde gråd i stemmen, hvilket ikke kunne betyde nogle positive nyheder!

Z: Mor fortæl!
M: Din far er indlagt, han har fået bekræftet han har fået kræft og det har spredt sig i hele hans krop, så han har ikke lang tid tilbage!

Mine øjne begyndte at løbe i vand, og jeg fællede de første tårer som Harry bemærkede.

Z: M..Mor jeg k..kommer!
M:Farvel

Hun lagde på og der stod jeg og græd foran Harry.
"Zoe? Hvad er der galt?" Spurgte Harry og kiggede mig i øjnene.
"Min far.. Han har fået k..kræ..ft!" Stammede jeg.
"Det gør mig virkelig ke.." Mere nåede Harry ikke at sige før jeg afbrød ham
"Jeg må nå og besøge ham!

(En uger senere)

Jeg smed rosen på kisten og var helt sønderknust!
Min lille søster havde tegnet en tegning til ham.
Jeg smed et gammelt billede ned til kisten af ham af jeg der mistede min første tand.
"Farvel.. Far" hviskede jeg og lod et par tårer falle ned på den hvide kiste.
Jeg kunne mærke en hånd på min skulder. Der spredte sig en kulde i min krop indtil jeg opdagede hvem det var.
Niall.
"Smukke, det skal nok gå!" Hviskede Niall i mine øre.
Niall kendte min far lige så godt som mig, så han havde også grædt.
"Jeg kan bare ikke klare det! Jeg ser ham aldrig igen!" Snøftede jeg.
Jeg satte mig ind til Niall som begyndte at holde om mig.
Jeg træk min mor og søster med ned på hug så vi alle fire holdte om hinanden.
"Mor, det skal nok gå! Han passer godt på Mille deroppe!" Sagde jeg og kiggede over på Milles grav som lå ved siden af.
"It's been a long day without You, my Friend.
And i'll Tell You all about it when i see You again.
We've come a long day from where we began.
Oh, i'll Tell You all about it when i see You again!
When i see You again!" Hviske sang jeg mens jeg kiggede ned på hans så ellers flotte hvide kiste med blomster.