A New Change In My Life

Kapitel 10 - Home

".. Så hun skal have ro og slappe af, så skal i vise hende ting i måske har lavet sammen før, også skulle hun gerne får hukommelsen tilbage,, sagde en skingrende stemme som tilhører en kvindelig læge, de fire mænd og drengen nikker til lægen og lægen går.

"Såeh.. du ved ikke hvem nogen af os er..?,, siger drengen meget trist, "Nææh,, - "Men jeg har to guldfisk ved navn Gubbi og Berta,, tilføjer jeg med et kæmpe smil,, Man kan tydeligt se at det sårer ham, og faktisk også de andre.

"Ved du hvad du hedder?,, spørger krøllefyren, "Øh ja? Alle ved vll godt hvad de selv hedder?,, siger jeg dumt, "Hvad hedder du så?,, spørger han det med den irske accent, "Det siger jeg sku ikke! Min mor har lært mig at jeg ikke må tale med fremmede!,, snerre jeg bestemt.

^^^^^

^^Lukes POW^^

"Jeg op gir! Det er forumuligt!,, stønner jeg, Harry, Louis, Liam og Niall er taget hjem, og i morgen skal Alison hjem, vi har lidt op givet at snakke med hende. Jeg savner hendes læber.. jeg har ikke rørt dem siden i går.. Hendes læber er så dejlige bløde og når de rør mine er der fyrværkeri der eksplodere inde i maven på mig. Det er så rart.

BTRL! Jeg har fået lov til at tage fri fra skole i en lille uges tid, for så skal jeg med hjem til Alison, og Poul skal tage flyet sammen med os da vi ikke må selv, pga. Alison. Men jeg glæder mig til at møde hendes familie og venner. Jeg håber at de vil kunne li' mig.

Liam holder ind i siden af vejen og jeg stiger ud af bilen, "Takker, vi ses i morgen,, de nikker og jeg går op til hoveddøren, og i det jeg kommer ind flyver nogle ord ud af min mors mund "Luke, hvordan har hun det?,, "Tjo altså, hun vil ikke snakke med os da hun har hukommelsestab, hun vil ikke sige hvad hun hedder, og hun har ikke sagt noget siden 'Jeg har to guldfisk, Gubbi og Berta', selv om det ikke engang er en hel dag hun har haft hukommelsestab er det svært at se hende sådan,, jeg tumper ned i sofaen ved siden af min mor.

"Det skal nok gå, gå du op og få noget søvn til hvis du skal med hende il London i morgen,, smiler mor og kysser mig på kinden.

^^^^

Where are you,

and I'm so sorry,

I cannot sleep, no, I cannot sleep tonight.

Nej kæft det lyder dumt!

Where are you,

and I'm so sorry,

I cannot sleep, I cannot dream tonight.

Ja det lyder meget federe, bare hun dog nu vil kunne li' mig igen når hun får hukommelsen tilbage..

^^^^

"Alison?,, "Hvad? Og hvorfor skal du hele tiden snakke jeg kender dig fucking ikke!,, "Undskyld.. det er.. Nej, bare glem det..,, siger jeg helt fortabt.

Hvorfor skulle den fan også være då dum... Det begynder at smage af salt i min mund, og det går op for mig at jeg græder, sidst jeg græd var da jeg mistede min farfar, Xtopher – Det er en gammel skrive måde for Christopher – dengang var jeg 7 år, og min farfar var min helt, jeg lavede alt med ham.

^^Alisons POW^^

Jeg sidder i en bil sammen med to andre, ham som kører, som hvis nok hedder Poul, og ham ved siden af mig, jeg tror nok han hedder Luke.

Han bliver ved med at snakket til mig, men jeg ved ærligtalt ikke hvem han er, og heller ikke hvem de andre er. Jeg drejer mit hoved og kigger over på Luke, han har tårer ned af kinderne, oh, fik jeg ham til af græde..? Det var jo ikke det jeg ville have.. Jeg kan nu mærke tårende presser på hos mig, "Undskyld,, visker jeg lav og drejer mit hoved væk igen.

"Det okay.. Du kan ikke gøre ved det,, siger han og snøfter.

Resten af turen er der stille, vi holder ind på en p-plads, og Poul vender sig rundt "Her, tag dem her på,, han gir en par sorte solbriller til os begge og han tager selv nogle på. "1. Hvorfor solbriller? 2. Hvorfor er der alle de mennesker?,, spørger jeg usikkert, "Fordi du er 'kendt' og fordi du er 'kendt' og kommet til skade og skal hjem til dit hjem land,, svarer Luke.

Vi kommer ud af bilen og over til ind gangen, og det er et helved at komme ind, "Alison, hvordan har du det? Hvad skete der i går, Alison?,, spørger en masse mennesker rundt om os, der er og nogle der tager billeder af os.

Vi kommer hen til et rum hvor vi skal være i, i 2-3 timer.

^^^^^

'Hello there,

the angel from my nightmare,

the shadow in the background of the morgue.

The unsuspecting victim,

of darkness in the valley,

we can live like Jack and Sally if we want.

Where you can always find me,

we'll have Halloween on Christmas,

and in the night we'll wish this never ends.

We'll wish this never ends.

(I miss you, I miss you)

(I miss you, I miss you)

Where are you,

and I'm so sorry,

I cannot sleep,

I cannot dream tonight.

I need somebody and always,

this sick strange darkness,

comes creeping on so haunting every time.

As I stared I counted,

the webs from all the spiders,

catching things and eating their insides.

Like indecision to call you,

and hear your voice of treason,

will you come home and stop this pain tonight?

Stop this pain tonight.'

Luke sidder og synger, han ser trist ud og et par tårer er på hans kind. Det lyder smuk, men sørgeligt. Han stopper med at synge og snøfter i stedet for et par gange. Han kigger ned på sine sko.

"Det lød smuk, hvad er det for en sang?,, spørger jeg med en smil, der kommer et let suk fra ham "Det er en sang om en pige.. En pige som betyder alt for mig.. En pige som er her lige nu..,, "Wow, hun er en heldig pige.. Jeg ville ønske det var mig..,, "Det er lige præcis det, hun ved ikke det er hende jeg snakker om, men hun ønsker enlig at det er hende..,, jeg kigger uforstående på ham, for jeg har jo lige sagt at jeg ønskede det var mig?

"Jeg forstår ikke hvad du mener? Jeg har jo lige sa..-,, jeg bliver afbrudt af at Luke ligger sine læber mod mine, jeg kysser ikke med, for jeg kender ham jo ikke særlig godt! Jeg kigger lidt på ham inden jeg smækker ham en lussing, jeg har tårer i øjnene og det har han også.

^^^^^

"Alison..,, siger Poul opgivende, "Jeg kommer ikke ud, jeg kender jer ikke, og han kyssede mig!,, jeg sidder inde på toilettet og græder, Poul prøver at få mig ud fordi at vores fly går om 20 minutter. "Alison, kom nu? Vil du ikke gerne hjem?,, sukker han, "Jo, men hvordan ved jeg at i ikke er pædofile eller noget i den fidus?,,

"Tror du din mor ville lade mig få dig hjem hvis jeg var?,, "Nej..,, "Godt så, vil du så ikke nok komme ud?,,

Jeg stønner engang og rejser mig op, jeg låser døren op og går ude med rødsprængte øjne, Poul får et lille smil på læben og tager sin arm rundt om mig.

^^^^^^

Hello Dudes!

Kapitel 10, hvad synes i?<3