A New Change In My Life

Kapitel 14 - Revenge

Poul og jeg står nu i lufthavnen, vi er lige begyndt at kunne se drengene, de kommer nærmere og nærmere. De kommer gående hen af sådan en virkelig lang gang. Vi står inde i et rum så vi ikke vil blive overfaldet med det samme. Det synes jeg er meget fedt at de har lavet sådan noget her, til kendte.

Klokken er snart ved at være 12 tror jeg, det føler jeg i hvert fald. Det vi skal nu er vi skal tilbage til hotellet så det kan blive tjekket ind.

"Når vi kommer hen til hotellet skal vi altså finde noget mad, jeg er nemlig ved at dø af sult!" Udbyder Niall da vi har kæmpet os ud igennem en masse fans, og kommet ud i bilen. Vi andre griner bare af ham.

"Uhmm... Jeg har savnet dig snuske," siger min far og gnider mit så perfekt siddende hår rundt, så det nu står ud til alle sidder. Jeg griner og det samme gør de andre.

"Gid jeg kunne sige i lige måde, men det kan jeg virkeligt ikke, ikke lige til det her i hvert fald! Der kan jeg faktisk kun sige at jeg ville ønske at jeg aldrig var kommet til den koncert."

"Orgh, du leger virkeligt meget med livet nu Alison!" Flyver det ud af munden på Harry og griner.

"Poul? Er der en pool på hotellet?"

"Øh? Ja, det er der Louis?" Svarer han i en meget spørgende tone, men jeg ved allerede, hvad han vil, så når vi kommer til hotellet er det med at løbe stærkt, for så skal jeg bare ind og op på mit værelse. De skal jo alligevel først tjekkes ind.

Poul stopper bilen og jeg kigger ud af vinduet, jeg ser at vi holder foran hotellet, jeg spænder min sele op og spænder ud af spæner ud af bilen, ind på hotellet, og ind i en elevator. Jeg begynder at trippe med min fod da jeg kan se dem komme, lige da de kommer helt ind i forhallen, kommer elevatoren ned, jeg skylder mig at trykke den etage ind som jeg skal op til og i det samme dørene lukker kan jeg se drengene kigger mod mig, samtidig med at de ryster på hovederne og griner.

Der går et par minutter før at jeg høre drenge jeg har gemt mig undr min seng, det har jeg gjort grundet at jeg ved at de kan komme her ind, da Poul havde et nøglekort her ind til. "Alii! Hvor er du?!" Råber Louis.

Jeg kan hører at de går rundt her inde og kigger, men de kan ikke finde mig. Og jeg tror snart at jeg har ligget her i 10 minutter, "Jamen hun er her jo ikke! Er du sikker på hun ikke gemmer sig et sted på gangene eller sådan noget?" spørger Liam opgivende, "Jeg ved det ikke... Kom vi går ind og pakker ud," Svarer min åh så elskede far.

Yees! tænker jeg da de begynder at gå, men jeg kommer til at slå hovedet op i sengen så jeg afslører hvor jeg er... De fare hen til sengen og ned på alle fire, også får de hevet mig ud så Louis kan løfte mig. Jeg lader bare vær med at kæmpe i mod, fordi jeg ved at jeg intet kan stille op alligevel.

Vi kommer ned til poolen og Louis skal til at smide mig i, men jeg får øjenkontakt med Niall som puffer til Harry som puffer til Liam, med øjnene aftaler vi at når Louis skal til at smide mig, så skubber de ham, så han også bliver våd.

"DRENGE!" råber Louis, "DET FÅR I BETALT!" Han flyver op af vandet med det våde tøj, først hiver han Harry i, så Niall og til sidst Liam.

~~~~

"Haha! Jamen far, hvad så med de andre? Hvordan vil du få hævn over dem?" Griner jeg og håber på at han vil afsløre det over for mig, men det vil han selvfølgeligt ikke. Suk.

"Tjo, ser du Alison, hævnen er allerede planlagt, men jeg vil intet fortælle dig, for du siger det sikkert bare til alle de andre drenge, og det kan jeg jo ikke risikere. Men jeg kan være den gode far, som jeg nu er, og fortælle dig at hævnen sker samme dag som at vi skal hjem, altså er du nød til at vente i to dage," fortæller Louis inden han går ud af min dør med et ondt grin. Jeg kan fornemme på ham at han har noget meget lusket i vente, han synes da i hvert fald at drengene skal have en stor hævn, når de mindst venter det.

Han var faktisk inde for at sige godnat, fordi drengene og ham var meget trætte, men det endte da med at ham jeg snakkede sammen i en halv time, og alt mellem himmel og jord. Jeg elsker nu egentligt de drenge meget højt.

Jeg ligger mig nu til at skrive til Luke, det er ikke sikkert at han svare mig, jeg ved faktisk ikke engang, hvad klokken er hos ham, jeg ved bare at den 23:57 her.

På Messenger kan jeg se at han var på for få minutter siden, så jeg skriver bare normalt til ham.

'Hej Luke!

Her nede går det super godt, drengenes koncert gik super godt her til aften, så skal vi bare til en mere i morgen og derefter videre igen. Det glæder jeg mig meget til vi skal, mest af alt fordi at nu er der kun tre uger til at vi ses, og til at vi har været sammen i tre måneder. Ærlig talt, tiden går alt for hurtigt.

Hvordan går det hos dig?

Jeg elsker dig, Luke! Og du ved at jeg også savner dig!

Kys dine Alison! <3'

Der går ikke engang fem minutter så har Luke svaret mig, og det kunne jo næsten gå for at være en roman. Der står alt fra at han elsker mig, til at de på fredag skal hen og spille til en gymnasiefest, og de har også fundet på et navn til bandet. 5SOS. 5 Seconds of Summer. Det lyder nu meget fedt, men hvordan de har fundet på det fortalte han ikke.

~~~~

Yaas! Så kom det, for mange af jer, det længe ventede kapitel. Jeg ved godt at det har gået lang tid, jeg har bare så mange ting at se til. Før havde jeg en kæreste der tog al min tid, men nu har jeg én efterskole, hvor der bare ikke er tid til at bruge nogle timer om uge på at sidde og skrive her til jer, selv om det er noget jeg elsker.

Men jeg lover at der ikke vil gå så lang tid igen, som der gjorde denne gang, inden der kommer noget nyt op! <3