Tabt i går, fundet i dag og glemt i morgen

Katt

Duggen havde lagt sig som et tykt lag af støv hen over plænen. Hendes små fødder rørte nærmest ikke græsset. En ny dag var lige begyndt at springe ud, og fuglene var kun i gang med at vågne. Men Katt var oppe. Hun skulle ned i byen, som hver eneste morgen. Solens stråler trængte sig igennem de tunge skyer. Hun var sulten og håbede derfor på at finde noget mad, som nogen havde efterladt. For hun vidste, hvis ikke hun fandt noget mad, ville der ikke være noget mad til hende. Hun småløb hen ad stien for at nå ned til byen.
Hun sparkede til stenene på stien på vejen hjem fra byen. Hun havde siddet stille hele dagen, og nærmest ingen havde givet hende noget. Hendes fader var rasende, derfor hun undgik ham og gik direkte i seng.
Det var lørdag, så byen var proppet til bristepunktet med folk, som havde penge. Det var den dag på ugen, hvor hun tjente mest. Hendes små kolde hænder rystede koppen med de få mønter, hun havde med hjemmefra. Folk styrtede som sædvanligt bare afsted, men da det begyndte at blive middagstid, stod der pludselig en gruppe folk rundt om hende. De havde alle vanvittige hårfarver og tatoveringer. De lagde hver 10 kroner i kruset. Isobell undrede sig, men tænkte dog ikke mere ved det.
Da mørket begyndte at omfavne byen, rejste Isobell sig fra sin sten, og begyndte at gå tilbage til sit hus. Men skoven ledte hende på vildspor, og pludselig stod hun i midten af en lysning. Græshopperne var begyndt at synge, og fuglene var begyndt at lægge sig til at sove. Hun skælvede i kulden og lagde sig ned i de let fugtige blade. Myggene kredsede om hende, og regnen var stille begyndt at dryppe ned over hende. Hendes krop var kold og livløs, men hun var for træt til at gøre noget ved det.