JuleHjerter ~ Tobias

2. December

Jeg åbnede mine øjne, jeg kiggede rundt i mit værelse. To små røde pletter på den ene væg fik mig til at huske hvad jeg lavede igår. Jeg kiggede ned på mine hænder, store sår havde formet sig og der var så småt begyndt at komme så skorpe på. Flere blå mærke sprang i øjnene på mig.

Jeg kunne huske, smerten, tilfredsstillesen og at min mor ville skilles. Jeg kunne huske hvor jeg smækkede med døren, hvor mange gange jeg slog mine hænder imod væggen og blodet løbe ned i nakken på mig.

Jeg løftede mine kolde hænder for at kigge nærmere på sårene, ingen splinter eller noget andet gemte sig i sårene. Jeg satte mig stille op, jeg var øm helt om i ryggen efter de mange hårder slag fra igår. Jeg strækede mig så godt jeg kunne og kiggede derefter på mit ur, 07:10. Jeg svingede mine lange solbrune ben ud over senge kanten, jeg kiggede rundt på de mange ting der var på mit værelse og mødte hurtigt et billed stå på mit skrivebord.

Mig, min mor og min far, en lykkelig familie. Da billedet blev taget var jeg ikke ret gammel, 4 eller 5 år tror jeg, de står på vær sin side af mig, og min mor står og holder mig. "Det er synd at vi aldrig kommer til at blive så lykkelige igen" sagde jeg stille til mig selv.

Jeg kørte mine hænder op langs mit ansigt og videre op i mit hår. Jeg rejste mig og fandt et sæt tøj i skabet, videre ud i køkkenet for at få noget morgenmad, jeg fik børstet mine tænder og gjort mig helt færdig. Jeg fandt min mørkeblå hættetrøje frem og tog den på, jeg ville helst skjule mine hænder. jeg kiggede mig selv i spejlet i entré inden jeg forsvandt ud af døren for at komme i skole. en kold 2. dec. en onsdag.

______________________________

Jeg satte mig på min plads bagerst i klassen, jeg trak hætten så langt ned jeg kunne for at gemme mit ansigt, jeg trak ærmerne ud over hænder for at gemme dem og jeg tror enlig det gik fint med at skjule hvad jeg havde udsat mig selv for.

"Hvad sidder du der og sur muler for" spurgte Mathias der kom gående imod mig, jeg kiggede op og prøvede at se så normal ud som jeg nu kunne. "Hvad er der med dig? er du syg eller noget?" små grinede han, jeg svarede ikke, han tog fat om min skulder og ruskede i mig, "kom nu. du er vel ikke død?" grinede han igen, han er da også så glad altid.

Jeg tabte mit ærme i et forsøg på at få ham til at lade vær med at ruske i mig, "hvad fanden er det? har du været oppe og slås?" spurgte han og skiftede med det samme fra sin sædvandlige, selvsikre tone, til en mere bekymrende tone.Jeg prøvede forgæves at trække mine hænder til mig, men han fik selvfølgelig fat i begge mine hænder og begyndte at undersøge dem, "Tobias, hvad har du lavet?" spurgte han igen og kiggede alvorligt på mig, jeg trak mine hænder til mig og bemærkede de andre i klassen stod og studerede vores samtale.

"Ikke noget" sagde jeg stille, jeg gemte igen mine hænder i mine ærmer. "Det der er, ikke noget, det er noget. fortæl mig det" svarede han højere og nu kiggede alle i vores retning. "Det er ikke noget!!" råbte jeg tilbage. Jeg rejste mig hurtigt og løb hen til døren, jeg rev døren op. Lige på den anden side af den grønne dør, stod hun, Josephine. Hun kiggede overrasket og næsten bange på mig, jeg kunne mærke på hende at jeg virkede bange, jeg studerede kort hendes blå øjne og hun studerede mine brune.

Jeg gik hurtigt forbi hende, jeg begyndte at løbe så hurtigt jeg kunne, ud fra skolen ned af vejen og videre og videre. En stor hænge pil formede en en kubbel  af grene omkring stammen, jeg trak nogle af de lange tynde grene til siden og trådte ind under træet, små klatter tø sne lå rundt omkring og det dryppede let fra de lange grene. Jeg kiggede op på de mange grene der hang over mig, en dråbe vand landede i panden på mig, Jeg tørrede min pande og smilede. En stemme lød i det fjerne, "Tobias!!!" de var en pige der råbte, jeg kiggede ud igennem de mange spinkle grene og mødte Josephines bekymret blik på den anden side af vejen. Hun havde sit halstørklæde og vinterjakke på, hun begyndte at gå imod mig.

Jeg kiggede fokuseret imod hende. En stor sort Volvo kom kørende fra den ene side, jeg skulle til at råbe det til hende, men det var forsent. Bilen ramte hende i siden og hun røg op på kølerhjelmen, jeg gispede og satte i løb. Hun trillede ned fra bilen og der lå hun, på den kolde asfalt. Jeg satte mig ned på knæ ved siden af hende, jeg tog hendes hoved op og holdt det ind til mig. Jeg lagde øret ned til hendes mund, hun trak vejret, men meget langsomt, det lød til at jeg snart ikke ville holde en pige i mine arme men et lig.

Chaufføren trådte hurtigt ud af bilen, og kiggede forskrækket ned på os. Jeg kiggede op på Manden "Ring 112, nu!" råbte jeg, manden fumlede med sin telefon men ringede op. Jeg kiggede ned på Josephines fredfyldte ansigt. Jeg kørte stille min hånd langs hendes smukke ansigt, en tåre trillede ned af min kind, jeg syndes alt går galt. Jeg klemte blidt hendes hoved imod min bryst kasse og prøvede at lade vær med at græde.

Ikke så langt herfra lød ambulancens sirener, jeg krammede hende, "undskyld, at jeg allerede har udsat dig for så meget, både til festen og nu, undskyld" hviskede jeg til hende og fældede endnu en tåre. Mænd og damer klædt i skrig gul kom løbende, "du bliver nød til at træde tilbage" sagde den ene mand til mig, jeg tog hurtigt min hættetrøje af og lagde under hendes hoved, jeg rejste mig og trådte et par skridt tilbage.

Jeg studerede, folkene tage sig af hende, de lagde hende op på en båre og op på en seng med hjul. De kørte hende imod ambulancen. En dame kom gående imod mig, "kender du pigen?" blev jeg spurgt om, jeg fik en klump i halsen og nikkede, "er i kærester eller søskende?" blev jeg spurgt om igen, jeg sank klumpen og svarede "nej vi går i klasse sammen".  En knude blev stører og stører i min mave, hvordan kunne det ske? og det var min skyld.... hvis ikke jeg var stukket af ville det ikke være sket.....

Jeg kiggede op og så den gule ambulance køre væk, det blev sløret, mine øjne var fyldt med vand. Jeg tørrede mine øjne. Jeg kiggede op igen og væk var den. Jeg samlede min hættetrøje op...Hun var væk nu........

_________________________________

Forfatter Note:

Hej allesammen!!!!

Jeg håber i nød kapitlet, hvad var det lige for noget?

Husk at læs med resten af december.

See u soon Buttlings!!