Det var mandag morgen, ca klokken 06:30. Jeg tjekkede min telefon (som altid) og kørte bare stille igennem Facebook. Jeg stoppede ved et opslag i en Directioner gruppe. En lang artikel hvor der stod en masse om at en af drengene skulle have en ny assistent, og at det var en pige ved navn Tess. Jeg grinte for mig selv og scrollede videre. Klokken blev 7 og jeg valgte at stå op og tage tøj på. Jeg skulle møde klokken ti, ude i lufthavnen med kuffert og pas. En af mine veninder fra børnehjemmet, bankede stille på min dør. "Tess..?" Sagde hun lavt. "Yes?" Sagde jeg, måske en lille smule forhøjt. "Shh.." Sagde hun. Hun hed Melanie, og var blevet en rigtig god veninde på kort tid.. også selvom hun kun var 14. "Are you leaving today?" Spurgte Melanie og lukkede døren bag sig. "You know.. You can't be in here?" Sagde jeg og tog min kuffert frem, og valgte at ignorerer hendes spørgsmål. "They won't Notice.. Only The kids Are awake" Sagde hun og satte sig på min seng. (På børnehjemmet må man ikke besøge hinandens værelser før klokken 10 om morgenen) "What Are you going to wear?" Spurgte Melanie og beundrede et maleri som hang over min seng. Jeg kiggede ind i mit skab. Ingen ting. 1 kjole, 2 t-shirts, en enkelt sweater og tre par skinny jeans. "I Don't know. There is Nothing i like" svarede jeg og kiggede over på Melanie. "Let me see.." Sagde hun og genede mig væk. Jeg kunne ikke lade være med at grine da hun kiggede ind i mit skab. Store øjne og åben mund. "You don't have anything.." Sagde hun og kiggede med samme ansigts udtryk på mig. "No.." Grinede jeg. "Hmm.." Sagde Melanie, og tog sig til hagen. "Uh!" Udbrød hun efter to minutters stilhed. "You Can fit my clothes, right?" Spurgte hun og kiggede stadig ind i skabet. "Uhm, i Think so" jeg nåede ikke at sige mere, før hun drejede om på hælene og løb ud af mit værelse. To minutter senere kom hun tilbage med en masse tøj i armene "Stand up.." Beordrede hun, imens hun undersøgte tøjet i mit skab, og derefter tøjet som hun var kommet med. "I found it" sagde hun og vendte sig om. "Ok?" Svarede jeg. Melanie hev en sort turtle-neck og et par hvide bukser frem. "Take this on." Beordrede hun endnu engang. Jeg tog tøjet, listede ud på gangen, ind på de fælles toiletter, tog tøjet på, og listede så tilbage igen. "Soo..?" Spurgte jeg og lavede en kikset pose. "I love it!" Sagde hun. "I guess, my work is done!" sagde hun, og slå et lille klap med fødderne idet hun rejste sig fra min seng. "What about my hair?" Spurgte jeg og prøvede at sætte mit hår i en masse frisurer med mine hænder. "Down" sagde Melanie og var på vej ud af døren. Hun nåede kun at tage i håndtaget før en dør blev smækket hårdt i ude på gangen."MELANIE?!".. Det var Mrs. Miller. Den sureste pædagog på HELE børnehjemmet. "Shit!" Hviskede Melanie og jeg i kor. "What do we Do!?" Melanie havde smit tøjet og var gået i panik. Mrs. Miller bankede på min dør. "Tess??" Sagde hun skrapt. Jeg pegede stift over mod min seng. Melanie forstod min bevægelse og krøb under sengen. Jeg åbnede døren "oh, Hi Mrs. Miller" sagde jeg. "Have you seen Melanie?" Spurgte hun og prøvede at kigge ind på mit værelse. Jeg rystede på hovedet "Oh, sorry Then" sagde hun og gik. Jeg gjorder mig klar, lagde makeup, tog min kuffert og krammede alle på børnehjemmet farvel. Jeg tog en taxa ud til lufthavnen. Og der stod han..
**************************************
Øhm Hej. Jeg beklager at jeg er dårlig til at opdatere kapitlerne. Jeg kommer til at opdatere oftere nu. Kan i ikke lige være vildt søde og skrive om jeg skal begynde at skrive samtalerne Danske eller om jeg skal fortsætte med at lave dem engelske.. Men tak fordi i læser med❤️
YOU ARE READING
Can you keep our promise?
FanfictionTess er en 18 årig pige som lige er gået ud af skolen. Hun har altid haft det svært med det sociale liv, mest fordi hendes forældre er døde og hendes søster er ramt af lungekræft i stadige 3. Tess har søgt trøst til sin mormor, siden hendes mor døde...