Study Partners - Armin AU

Kapitel 4

^Det er nogenlunde sådan Nanna ser ud.

Undskyld jeg ikke har opdateret i noget tid, men har en del lektier for + en stil jeg skal have skrevet til den 1. december. Så der kommer nok ikke flere kapitler før jeg er færdig med den. Ellers lover jeg at opdatere lige så snart jeg er færdig med stilen!

Amandas pov.

Ovre i skolen møder jeg Nanna.

"Nåå? Hvem var det så?" spørger hun højlydt. Jeg tysser på hende og trækker hende med ud på toilettet. "Det var Armin" svarer jeg, efter at have lukket døren. Nannas øjne bliver store. "Armin fra 9.?" måber hun. "Ja, men tig lige lidt stille!" svarer jeg.

Et smørret smil former sig på hendes læber. "Nå, hvad lavede i så?" spørger hun. "Øh, matematik" rødmer jeg. "Du har så meget det største crush på ham!" udbryder hun. Jeg prøver at benægte, selvom jeg ved at hun kender mig for godt.

"Hvordan kunne jeg ikke regne det ud?" siger Nanna.

Armins pov.

Jeg står på gangen og snakker med Morten. Forbi kommer Louise og Kristine.

"Louise er faktisk pænt lækker" siger Morten. "Bare ærgerligt at hun er taget af Alexander, bro" svarer jeg ham.

"De er da meget søde sammen" siger Kristian der kommer over til os. Jeg nikker.

"Nå ja forresten! Hvordan gik det i går?" spørger Morten. "Det gik fint nok. Vi sad bare og lavede matematik" svarer jeg. "Jaja, men hvem var det?" spørger Kristian. Jeg siger at det er en eller anden fra 8. der hedder Amanda.

Jeg prøver at få det til at lyde ligemeget. Da jeg går til time, kigger de mistænksomt på mig. Men jeg lades som om jeg ikke ser det.

Dagen efter, efter skole.

Lyden af den ringende dørklokke fylde entreen. Jeg slukker hurtigt for min computer, og går ud og lukker op. Selvfølgelig er det Amanda der står i døren. Jeg siger hej og smiler, og så står vi lidt akavet, ind til jeg spørger om vi skal gå ind på mit værelse.

"Jeg har faktisk ikke rigtig nogle lektier for, skal vi ikke bare chille lidt?" spørger jeg da jeg har sat mig på min skrivebordsstol. "Øh jo det kan vi godt, jeg skal bare lige lave tysk først" svarer hun. Vi bytter sådan så hun sidder ved mit skrive bord. Jeg smider mig på min seng.

Jeg ligger og betragter alle detaljer i hendes ansigt.

Hendes øjne er brune ligesom mine. Hendes fine næse der ikke er for stor, ikke er for lille. Den passer helt perfekt til hendes kønne ansigt. Hvis man kigger efter, har hun faktisk nogle søde små fregner på kinderne. Hun har en lille panderynke, fordi hun koncentrerer sig. Jeg nærstuderer hendes ansigt grundigt, men pludselig kigger hun op.

"Hvorfor stirrer du på mig?" spørger hun. Shit. "Nå, det kunne du lide at vide, hva'?" svarer jeg lidt flabet. "Ja" svarer hun igen.

"Fordi du er smuk." svarer jeg uden at tænke mig om. Hun rødmer.

"Nurh, du rødmer" griner jeg. "Ej, gør jeg? Det gør jeg ellers aldrig."

Fik jeg hende til at rødme?

Hun sukker. "Nu forstyrrede du mig, jeg skal altså lige have lavet det her færdigt"

"Hey, det var da dig der talte til mig!" forsvarer jeg mig. "Ja, men det var dig der stirrede på mig" svarer hun igen.

Nu er det min tur til at rødme.

-

-

-

-

-

Det var alt for dette kapitel. Jeg er allerede oppe på over 2000 ord! Jeg håber at i kunne lide det. Hvis i kunne så please, stem og kommenter hvad i synes om historien ind til videre, eller bare kapitlet.

I må også meget gerne skrive konstruktiv kritik, så jeg ved hvad jeg kan gøre bedre. xx