Study Partners - Armin AU

Kapitel 5

Amandas pov.

Jeg prøver at koncentrere mig om at få lavet mine tysk-lektier, og det er ikke fordi, det er svært, men jeg kan ikke lade vær med at skæve over til Armin, der halvt sidder, og halvt ligger ned på hans seng. Han ligger lidt med sin mobil, da vi får øjenkontakt. Jeg skynder mig at kigge ned.

"Så" siger jeg, imens jeg klapper bogen sammen, for at markere at jeg er færdig.

Armin sætter sig ved siden af mig på hans anden skrivebordsstol.

"Hvad skal vi lave?" spørger han.

Jeg trækker på skuldrene. "Vi kan bare snakke?" foreslår jeg.

"Oki" svarer han.

I starten er det lidt akavet, men efter noget tid kører samtalen bare der ud af.

"Nå hvad kan du så lide at lave når du ikke er i skole?" spørger jeg Armin.

"Jeg kan godt lide at være sammen med mine venner, og så kan jeg også lide at game lidt. Hvad med dig?"

"Altså jeg kan godt lide at være sammen med min bedste veninde Hanna og så elsker jeg at have det sjovt med mine venner. Jeg elsker også at høre musik" svarer jeg.

Han spørger hvad jeg kan lide at høre, og jeg tøver, for det er jo ikke det fedeste, at sige at man kan lide pop. Men jeg vil gerne være ærlig.

"Jeg kan godt lide pop – men altså ikke sådan noget alt for poppet" svarer jeg.

Jeg kunne slå mig selv i hovedet, hvordan kan jeg være så dum at kludre sådan i mine ord? Det er jo bare Armin. Bare en ret lækker 9. klasseelev der gerne vil 'chille' med mig.

"Hvem?" spørger han med et smil på læben.

"Øh... for eksempel Shawn Mendes og Troye Sivan, hvis du kender dem" svarer jeg, og han ser lidt forvirret ud.

"Jeg kan vise dig dem senere, hvis det er" skynder jeg mig at sige. "Men vil du ikke lære mig at game?" spørger jeg.

"Mener du det seriøst?" spørger han overrasket.

"Jaja, hvorfor ikke?" svarer jeg.

"Okay men vil du helst spille Playstation, Xbox eller computer?" spørger han.

"Jeg er ligeglad" svarer jeg, uden at vide hvad foreskellen er.

Efter allerede en time med et fifa, som sjovt nok er det eneste spil jeg kender fordi min lillebror fik det i 8-års fødselsdagsgave i sidste år. Så jeg håber at han blev lidt imponeret over at jeg vidste hvad man skulle.

"Det var du faktisk okay god til! Skal vi høre noget musik?"

"Tak" siger jeg. Armin rækker mig dimsen man skal vælge musik på. Jeg vælger 'Stitches' med Shawn, da der er lidt gang i, for jeg har ikke lyst til at høre nogle af hans stille numre sammen med andre. Der kan jeg bedre lide at sidde på mit værelse og synge mit hjerte ud sammen med musikken.

Da sangen begynder kigger jeg på Armin for at se hans reaktion. Han nikker i takt med introen, og da verset begynder, udbryder han:

"Den kender jeg da godt!" Han nynner lidt med før han synger: "Got a feeling that I'm going under"

"But I know that I'll make it out alive" synger jeg videre.

"If I quit calling you my lover, move on" synger vi sammen, hvorefter han rejser sig op hvor han halvt danser og halvt hopper rundt til omkvædet. Han trækker mig op, og vi hopper rundt, imens vi holder i hinandens hænder.

Da sangen slutter, snubler Armin over et eller andet, og vi falder. Han lander på ryggen på sin seng, og jeg lander ovenpå ham. Vores ansigter er lige ud foran hinanden, og jeg kigger dybt i hans varme, brune, smeltende øjne. Jeg aner ikke, hvad jeg har gang i, men jeg drejer hovedet og læner mig forover. Det giver sommerfugle i min mave, og det er som om, jeg får stød, da mine læber rammer hans silkebløde, lyserøde.

Jeg skynder at trække mig tilbage, og triller ned am ham, sætter mig op på sengen, mens jeg rødmende mumler undskyld. Armin rejser sig også, hvor han forgæves prøver at se mig i øjnene, for jeg undgår hans øjenkontakt. Jeg vil ikke se på hans smørrede smil, der fortæller mig at det bliver spredt overalt på skolen.

Men han tager bare fat om min hage, drejer mit hoved, kigger mig i øjnene, imens han siger: "Det gør ikke noget"

Derefter læner han sig ind over mit ansigt igen, og sommerfuglene går amok igen. Jeg lukker mine øjne og tager usikkert hånden op til hans nakke, for jeg har ikke meget erfaring om at kysse nogen. Jeg åbner øjnene lidt, for at se hvordan han reagerer, men hans øjne er lukkede. Så jeg lukker mine igen.

Længde: 2,5k ord.

-

-

-

-

-

Jeg håber at i kunne lide kapitlet, jeg er virkelig ked af at det først er oppe nu, men jeg har haft rigtig travlt med min skole den sidste måneds tid , men til gengæld var det også et liiidt længere kapitel end normalt <3

Husk at stemme, og smide en konstruktiv kommentar, hvis i har lyst.

xx