Venner frem for kendt?

Næste dag.

Jeg vågnede. Ved siden af mig lå Sofie. Det var en fantastisk aften igår, og  jeg kunne ikke andet end at smile. Jeg tog den trøje på som engang var Stefan's, han havde givet mig den. Da vi kom ned i stuen, var de alle der. Pelle havde lavet morgenmad til os alle. Sødt af ham. Vi spiste og hyggede os bare, da vi lige pludselig kunne høre en masse banken. Jonas åbnede og en 5 piger begyndte at skrige. Drengene gik ud til dem og snakkede med dem. De fik taget en masse billede. Imens sad jeg bare i stuen. Nu var der gået lang tid og jeg valgte at gå derud. Lige da jeg kom ud, så jeg en eller anden pige kysse Stefan. Ligeefter så han mig, og jeg så ikke glad ud. Jeg vidste ikke hvordan jeg skulle reagere. Undeligt nok havde jeg en dårlig mavefornemmelse, uden at sige noget tog jeg mine ting og gik. Lau stoppede mig og spurgte hvor jeg skulle hen, jeg svaret jeg bare skulle hjem. Stefan stod bare midt i det hele uden at sige noget. Jeg sagde ikke farvel, jeg gik bare. Drengene vidste godt der var sket et eller andet. Alle så dem kysse, så de tænke nok det var derfor jeg gik.

Da jeg endelig var kommet hjem, gik jeg op på mit værelse og lagde mig til at se tv. Imens jeg sad og så tv, skrev Stefan.

Til Molly.
Fra Stefan.
Hvad skete der? Hvorfor gik du bare? Hvis det er kysset, kan jeg godt forklare. Det er en misforståelse. Det var ellers hyggeligt, da Sofie og dig var her. Kh din Stefan❤️

Min Stefan? Han var så åbenbart ikke min? Eller jo min bedste ven og det det eneste! Vi har jo været bedste venner i lang tid. Hvorfor reagere jeg sådan her?. Jeg svaret ham ikke, jeg valgte at tænde min computer og se mine billeder igennem. På min computer har jeg lavet flere mapper, en med Lau, en med Pelle, en med Jonas og en med Stefan. Jeg så billederne med Stefan igen. Der var rigtig mange. Der er hvor vi krammer, hvor han kysser mig på kinden osv.. Jeg er faktisk "Fan" af deres gruppe Page Four, så nå jeg kan, får jeg altid taget et med billede med dem. Jeg har selvfølgelig tusinde af billeder med Stefan og jeg, os inden han blev "kendt"...
Alle de billeder gjorde mig lidt trist. Nå Stefan og jeg ser film, ser vi næsten altid de samme. Ik fordi de er gode, men fordi vi alligevel altid ender med at tale og ikke når at følge med i filmen.
Nå.. Nu når jeg ligger og tænker, synes jeg faktisk ikke mit værelse er stort. Altså jeg har en dobbelt seng og et skab. Min væg er fuld med billeder, altså hele min ene væg er en male væg, som Stefan og jeg har overtegnet. På min anden væg er der bare en masse billeder, af alle mine veninder og venner.