Favorit 2

Kap 21- "3 sal, værelse 203"

Hør gerne right now med drengene
Jeg pakkede mine ting, tog overtøj på og sagde farvel til Niall inden jeg lukkede døren bag mig. Jeg skulle som sagt til en scanning. Så jeg satte mig ind i bilen, og kørte mod hospitalet. Men trafikken var stor, folk kørte som sindsyge, og min mobil ringede uafbrudt, men jeg tager den ikke, eller måske bare et lille tjek. Jeg tog mobilen op i hånden og tjekkede, samtidig prøvede jeg at holde øje med vejen og trafikken. Eller vent nej.
Min bil støder ind i en anden, og alt bliver sløret og sort.
•••
Niall's synsvinkel:
Jeg tænder tv'et mens Darcy leger med noget af sit legetøj. Jeg spoler over på nyheder:
"For under 10 min. siden kørte to personbiler sammen. Den ene er erklæret død, og den anden er igang med at blive fragtet til hospitalet. Læs mere om det på news"
Jeg slukker hurtig tv'et og jeg er rystende, bilen ligner Zoe's, men om det er hende? Det ved jeg ikke?.
Jeg tager min mobil op af lommen og taster Zoe's nummer ind.
"Biiiib biiiib, velkommen til telefonsvareren, indtast en besked efter bib tonen biiiiib"
Jeg lagde hurtig på, tog Darcy op og nærmest løb ud i gangen. Jeg tog mine sko, tog Darcy's på også, og ellers var det hurtig ud til bilen. Jeg trådte foden i, og kørte hurtig ud til hospitalet.

•••
Jeg parkerede bilen ved parkeringspladsen, steg ud af bilen og tog Darcy med mig. Jeg gik så hurtigt jeg kunne op til åbningen, og hen til skranten hvor nogle mennesker sad ved computere. "Ligger der en Zoe her?" Spurgte jeg "Øhm.. Nej.. Eller jo, hun er lige klikket ind, hun skulle have et møde her for en halvtime siden godt og vel" sagde kvinden "Jeg skal møde hende nu!" Insisterede jeg.
"3 sal, værelse 203", jeg nikkede forståeligt og gik hen mod elevatoren.
Jeg trykkede på 3 tallet, og de store sølv døre lukkede i.
Døren åbnede sig igen, og lugten af hospital borede sig ind i min næse.
Jeg fandt værelse 203, og åbnede forsigtigt døren.
Jeg kiggede rundt og fandt Zoe, hendes skrøbelige krop var dækket med slanger i hånd osv.
Hvorfor skulle det være hende? Først kræft, og derefter næsten livløs.
Jeg kunne mærke tårer presse på, og den første faldt allerede ned af min kind.
"Hvorfor?" Hviskede jeg og tog fat i Zoe's lille hånd.
Jeg tog min mobil frem, og tastede drengenes numre ind.
"Det er Liam"
"Liam!"
"Mate hva' så, græder du Niall?."
"Zoe! Kom til hospitalet, og ring videre til de andre og fortæl dem det!"
"Self, er der snart"
Jeg lagde på og tastede Zoe's mors nummer ind.
"Hej Niall, hvad så, har du det godt?"
"Hospitalet nu! Det er Zoe!"
Jeg lagde på igen. Jeg kunne ikke tro det. Jeg sidder og kigger på min kæreste, min gamle bedste veninde, min Zoe, hun ligger her? Næsten livløs!?