Favorit 2

Kap 24- Hvordan?

Jeg går ud af stuen Zoe ligger på. Alt forvirre mig, alt gør mig nervøs. Hvad skal der ske? Jeg bliver kort svimmel, så jeg stiller mig med hovedet ind mod en væg på gangen. Her lugter voldsomt af hospital, og luften er tung.
Jeg står stille og er i mine egne tanker.
"HUN ER VÅGNET"
Jeg kiggede væk fra væggen, er Zoe virkelig vågnet!? Jeg går hurtig ind på hendes værelse, for at tjekke det.
Da jeg tager et skridt ind af døren, står lægerne rundt om sengen, og råber til hinanden.
Jeg går hen, og prøver at skubbe til den ene læge, men lægen står stille?
Rør sig ikke, bare står ser? Jeg tager en stol fra hjørnet af lokalet, skubber den hel hen til sengen, så langt jeg kan. Jeg stiller mig ivrigt op på stolen, men der er intet at se, andet end læger der råber til hinanden. Og? Hun er vågen? Hendes øjne flakker frem og tilbage på de forskellige læger, men hvordan? For en time siden var hun væk.

Jeg sparker stolen væk, og maser mig ind mellem alle lægerne.
Jeg begynder at råbe til hende: "ZOE, ZOE! ER DU DER?"

Intet svar, overhovedet.

Hun kiggede stadig forvirret rundt, kan hun høre mig?
"ZOE" råber jeg igen, jeg vil skabe en kontakt, og jeg giver IKKE op!
"Kom nu!" Hviskede jeg
Jeg gik i panik, jeg aner ikke hvad jeg skal gøre? Der er et tomrum, lige der!
Hun er sikkert mindst lige så forvirret, men jeg aner ikke noget, kan hun se mig, høre mig, mærke mig?
Det føltes helt...

Koldt..

"Zoe please"
"Kom nu, kom nu!"
"Jeg giver ikke op"
"Se mig, hør mig, mærk mig!"

Jeg sagde det gentagende gange til mig selv.

Det er frygteligt det her, jeg har ingen chance..

Zoe begyndte at sætte sig op, hun stirrede rundt, lægerne flyttede sig, og hun?

Går bare?
Væk?!

JEG BEKLAGER INDERLIGT DEN FØRST KOMMER NU, MEN JEG SKAL KONFIRMERES PÅ SØNDAG, SÅ JEG HAR HAFT TRAVLT!