The New Girl

Den store overraskelse-2

 Min mobil brummede. Den lå på bordet så man kunne tydligt hører den. "Skal du ikke tage den?" spurgte Sigurd. Jeg rystede på hovedet. Jeg havde på fornemmelse at det var Harry. Sigurd rejste sig. "Hvad skal du?" spurgte jeg. "Kender du mig ikke godt nok til det?" spurgte han med et glimt i øjet. Det gik først op for mig da han stod hende ved bordet. "NEJ, Sigurd nej" sagde jeg og lavede hunde øjne. "Harry? Hvem er det" sagde han og løftede sit ene øjenbryn. Jeg fik store øjne. Han skulle ikke snakke med Harry. "Det er Sigurd" sagde han. "Sigurd, nej" råbte jeg. Han havde sat den på højtaler så jeg kunne hører det. "Sigurd?" sagde Harry forvirret. "Ja det er mig, men hvem er du?" spurgte han. "Ikke nogen" sagde han trist og lagde på. Sigurd stod med mobilen i hånden og kiggede undrende på mig. Jeg rystede bare på hovedet med et falsk smil. Krydsede finger for han ikke kunne tyde det. "Lad hver" sagde han. Jeg gik hen til sengen og satte mig. Jeg holdte flere tåre inde som var på vej. Han var jo lige kommet, jeg gad ikke at være ked af det så. "Fortæl" sagde han og hans arme kom rundt om mig. Jeg rystede på hovedet. "Det ingen ting" sagde jeg og kiggede ned for han ikke skulle se mine øjne. "Fortæl det nu Celia" sagde han. Jeg kunne mærke han blev irriteret. "Det er en jeg har haft noget med" sagde jeg mens en tåre forlod mit øje. "Hvad har han gjort?" sagde han surt. Han hadet når andre gjorde mig fortræd. Det var sødt. "Han kyssede med hans ex, dagen efter vi lige havde kysset" sagde jeg. Det gjorde ondt.
Sigurd fik hørt alt hvad der var sket i den tid jeg havde boet her over. Det var ikke lang tid, men meget var sket. Vi var på vej hen til rektorens kontor, for at snakke om Sigurd. Min mor havde ringet og snakket med ham. Min mor bankede på og et kom ind blev sagt. "Hej" sagde han og rakte hånden frem. "Nå, så du vel Sigurd?" spurgte han og kiggede på Sigurd. Han nikkede med et smil. "Hvis du følger med Celia rundt til hendes timer" sagde han. Jeg smilte stort. Det var det jeg havde brug for. Sigurd. "Vi skal have matematik i første time" sagde jeg til Sigurd. Han trak på smilebåndet. Han kunne ikke rigtig lide matematik. "Du skal nok klare den" sagde jeg slog ham stille på skulderen.
Vi gik ud fra klassen og med det samme hørte jeg noget "CELIA!" råbte en stemme glad bag mig. Mikcala. Jeg vente mig rundt og hun løb ind i mine arme. "Hvem er det?" hviskede hun i mi øre med en hentydning til Sigurd og et blink i øjet. "Min bedste ven fra Norge!!" sagde jeg og begyndte at hoppe op og ned. Hun begyndte at grine. "Hej" sagde hun og rakte hånden frem. "Hej" sagde han og trykkede hendes hånd. Jeg håbede på de kunne finde godt ud af det sammen. Det skulle de. "Skal du gå her?" spurgte hun. Han rystede på hovedet "Kun lige i denne her uge" sagde han med et kæmpe smil. "Skal i med til engelsk?" spurgte hun. Jeg nikkede. Harry var der i engelsk. Jeg var lidt nervøs over hvad han kunne finde på. Han havde lige som bare vadet ind i mit hus og råbt af mig. Vi gik hen mod klassen. "Er du nervøs?" spurgte Mikcala. "Lidt, Harry" sagde jeg og kiggede op på Sigurd. Han kiggede bare lige ud. Jeg kiggede rundt for at finde Harry og sætte mig længest væk fra ham. Han var her ikke endnu. Men de andre drenge var her. De plejede da at følges. Især fordi Engelsk og biologi er de eneste fag de har alle sammen, sammen. Jeg fik øjenkontakt med Liam, vi kiggede på hinanden i lidt tid. "Celia?" sagde en stemme pludselig. Jeg vente mig forskrækket rundt. Det var bare Sigurd. "Kom" sagde jeg og trak ham med hen på pladserne der lå længest væk fra drengene. "Hvem er det?" spurgte Sigurd. Jeg rystede på hovedet "Det bare hans venner" sagde jeg og kiggede hen på dem. Ms. Mckary kom ind og bad os om at være stille. Hun præsenterede Sigurd for de andre. Harry var ikke kommet endnu. Jeg ville godt vide hvorfor. Var han syg, eller var det på grund af mig? Jeg forstod intet. Det var sku da ham der gjorde det, hvis der var nogen der skulle blive væk så var det da mig. Det da mig det går ud over. En hånd lagde sig på min lår. Jeg kiggede ned. Sigurd. Jeg kiggede over på ham. "Er du okay?" mimmede han. Jeg nikkede stille og lagde min hånd på hans. Jeg var ikke okay. Det frustrerede mig han ikke var her, selvom jeg hader ham. Men jeg ville ikke snakke om det.
Vi havde endelig fået fri. Sigurd og jeg var på vej ned ad gangen for at komme ud. Folk begyndte pludselig at flytte sig. Som om der kom en eller anden maskine eller sådan noget. Men det var DSV ingen maskine. Det var Harry. Jeg trak i Sigurd. Han kiggede undrende på mig. "Harry" sagde jeg og nikkede hen mod ham. Han trak mig ind til sig og begyndte at gå. Jeg havde fat i hans arm og kiggede ned i gulvet. "CELIA!" råbte Harry. Jeg kiggede op på Sigurd med tåre i øjnene. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre. Hvad ville han gøre? Han lød sur. Meget sur. Hvad var han sur over? Det var hans egen skyld. Det var ham der havde kysset med Kylee. Alle var stoppet op på gangen for at se hvad der skete. "Hun vil ikke have noget med dig at gøre" sagde Sigurd. Jeg havde slet ikke lagt mærke til Harry allerede var kommet her hen. "Og jeg vil ikke have noget med dig at gøre" sagde Harry. Mit greb var stramt om Sigurds arm. Jeg var bange for hvad han ville gøre. Det frustrerede mig. Jeg kunne ikke klare det. Mine ben begyndte at ryste under mig. Mine hænder begyndte at glide. Jeg kunne ingen ting. Der kom en høj lyd i mit øre. Jeg tog mine hænder op til øret og klemte mine øjne hårdt sammen. En hånd tog fat om min arm. Jeg ville åbne mine øjne, men jeg kunne ikke. Jeg panikkede. "Celia" var det sidste jeg hørte før alt gik i sort.