En ny begyndelse 2 fortsætter( Brooklyn Beckham)

5️⃣

~Grace's synsvinkel~

Jeg vågnede op med den største hovedpine ever.
Lige pludselig kom der en daglig varm arm over min beklædte krop. Det var ikke bare en normal arm, men det var min dejlige Brooklyn's arm. Men hvad skede der i går aftes, jeg kan ikke huske det hele men...
~Flashback~
I mens vi kiggede hinanden i øjnene gik jeg baglæns ind i stuen, og op til den lille bar vi havde"Du er så smuk Grace" Sagde Brooklyn

"Tak i lige måde" Sagde jeg tilbage.

Jeg tog en tår af min drink, og bagefter kiggede jeg ham lige ind i øjnene. Han ryggede sig længere fram, så der kun var få centimeter imellem vores læber. Jeg brød de sidste få centimeter. Da vores læber ramte hinanden kunne jeg mærke at mine sommerfugle som lå lige så stille ned i maven, begynde og flyve rundt. Jeg brød kyssede, og så ind i han's så smukke øjne. Jeg begynde og smile

"Jeg kommer til at savne dig" Sagde jeg, en smule trist, imens jeg så ned på mine føder.

Han løftede min hage" Jeg kommer også til at savne dig" Sagde han og kyssede mig på læberne.
~Flashback slut~

"Hvad tinger du på smukke?" Spøger Brooklyn

"Bare hvad der skede i går aftes" Sagde jeg med et smil.

Han smilte tilbage og kyssede min pande, og stod der efter op og gik over for at tage tøj på. Jeg tog mig selv i at stiger på hans overkrop. Håber ikke han opdager det....

"Jeg hved godt at jeg er meget smuk. Men du behøver ikke og stiger"

Pis han opdaget mig...

"Hvis du ikke kan lide at jeg stiger, så lade være med at have sådan en smuk overkrop" Forsvarede jeg mig selv

•••

Efter han var gåde gik der ca 5 min, før jeg stod op. Jeg gik over til skabet og fandt en sød hvid kjole som var stram i toppen og løs i bunden. Jeg tog den på og fandt et par hvid ballerina sko. Jeg gik hen til mit spejl og rate mit hår. Bagefter gik jeg ned i køkkenet hvor Brooklyn havde lavet morgenmad. Det dufter så godt.

•••

Brooklyn har ikke rørt sin mad endnu, han sidder bare der og kigger ned i sin mad, som om der er noget galt

"Brooklyn er der noget galt. Har du puttet gift ned i maden så jeg besvimer eller dør" Sagde jeg, med et lille grind til sidst.

Men det så ikke ud til at det gjorde ham mere glad, det så bare ud til at han blev mere trist

"Hey Brook det var bare for sjov" Sagde jeg en smule urolig

"Det ikke det" Sagde han en smule trist

"Hvad er det så?" Sagde jeg en smule mere bekymret.

"Det bare at jeg rejser i morgen" Sagde han.

Der løb en lille tåre ned af hans kind. Efter så lang tid vi har været sammen, har jeg aldrig set ham græde.

"Det skal du ikke tinge på. Nu skal du bare nyde de sidste 24 timer vi har tilbage" Sagde jeg med et smil.

Han kiggede op på mig og smilte, og tørede den ene tåre væk.

"Du kan altid få mig til at smile, lige maget hvad" Sagde han glad

"Hvad kan jeg sige jeg er en mester til at få andre til at smile" Sagde jeg. Vi begynde begge og grine.

•••

Hey alle sammen, jeg er glad for at i vil læse bogen, også selv om det ikke er den samme forfatter. Tak❤️

XOXO Christine