Kapitel 5: Lost you again

235 11 0
                                    

Ja, det er nu, mig og Emily, sidder nu i en taxa på vej til lufthavnen.. Jeg er meget ked af det, vi var tavse hele vejen, jeg tænkte pludselig på Harry! Han havde ikke ringet, jeg ledte i min taske... Hvor havde jeg nu lagt min mobil?! "Emily, ved du hvor min mobil er?" Hun grinede for første gang i 2 dage "Nej, har du nu smit den væk igen?" "Jaaa..." Vi grinede "Jeg må bare finde den når jeg kommer hjem, hey forresten, kender du et band der hedder One direction?" "Omg, ja! De laver mega god musik, jeg har været fan af dem... De er super kendte, 4 drenge lige her fra England og Irland!" "Ved du tilfældigvis hvad de hedder til fornavne?" "Ja selvfølgelig, Louis, Liam, Niall og Harry" Harry! Så er det altså sandt! Hvor vildt... Tænk en superstjerne har mit nummer.. "Ville det være vildt, hvis man havde mødt en fra bandet?" Spurgte jeg "Ja, det ville være sindssygt!" "Hvad hvis jeg sagde.. Jeg tilfældigvis havde mødt Harry?" Hun kiggede på mig som om jeg tog gas på hende.. "Seriøst jeg mener det!" Sagde jeg, så begyndte hun at skrige "Rolig Emily.. Dig som sagde der HAR været fan??" Hun blev ved "Emily stop, jeg får ondt i ørene.." "Hvad pokker er det i laver der omme?! Kan i så stoppe, det larmer!" Hørte vi taxa chaufføren sige, først der stoppede hun.. "Omg! Hvor er det vildt, min bedste veninde har mødt Harry Styles!" Begyndte hun at synge... Ej hvor var det pinligt.. "Okay Emily stop nu, jeg ved det er vildt, men slap lige lidt af, han er en hel, normal sød fyr.... Som tilfældigvis fik mit nummer..." Hun begyndte at skrige igen "Hvad fanden?! Nu stopper i ellers sætter jeg jer af!" Råbte chaufføren "Hvor er det vildt! Du bliver nødt til at ringe til mig, hvis der sker mere... Nu hvor jeg rejser.." Hun blev stille, hun tænkte et øjeblik.. Så begyndte hun at græde, undskyld jeg siger det, men den pige er sgu ik helt normal! Jeg ved hun er min bedste veninde, men alligevel... "Jeg savner min mor!" Sagde hun imens, hun græd... Jeg trøstede hende.

------------------------------------

Endelig ankom vi ved lufthavnen, det var virkelig også en lang tur! 2 timer... Nå men lige nu sad vi og ventede på de måtte boarde (Staves?) "Emily, er du sikker på, jeg må få huset?" "Ja, helt sikker!" Svarede hun, vi sad lidt i tavshed "Jeg kommer til at savne dig!" Sagde hun "Iligemåde søde!" 5 minutter efter "Alle passagere bedes stå på flyet til Australien nu, vi letter om 10 min!" Nu var det nu.. Jeg krammede Emily, jeg fik tåre i øjnene "Husk nu, jeg vil altid elske dig, og jeg håber vi ses en dag" sagde hun, det fik mig for alvor til at græde.. Jeg græd og græd, jeg krammede hende igen og sagde "Jeg elsker også dig, vi ses" sagde jeg, så godt jeg nu kunne... "Det er sidste udkald til flyet til Australien! Alle bedes stige på flyet nu!" Hun gav slip tog sin hånd-bagage og stod på flyet... Lidt efter så jeg flyet i luften, så var det, det, jeg mistede min bedste veninde igen...

----------------------------------------------Hej allesammen,
Det var lige 2 kapitler i fik, jeg håber i synes om dem, i må meget gerne kommenter på hvad jeg kan gøre bedre og hvad jeg gør godt!☺️
Der kommer ikke mere op idag, men selvfølgelig kommer der op imorgen👌
Kram Caroline❤️

You and i (H.S - Danish)Where stories live. Discover now