You and i (H.S - Danish)

Kapitel 18: Wake up!

(Stephanie's synsvinkel)
Jeg vågnede næste morgen, vent?
Hvorfor ligger jeg nede på sofaen med Louis!? Hvad laver jeg her?😂 Nåår jo! Jeg gik jo her ned i nat... Men Louis ligger ikke i sofaen? han ligger på gulvet😝 Jeg skubber lidt til ham med foden, nope, han reagerer slet ikke, sover den dreng som en sten? "Louis vågn op!!!" Jeg sparker hårdt til ham denne gang "Hvad laver jeg hernede Steph?" Endelig vågnede han! "Det ved jeg sandelig ikke? Du lå der da jeg vågnede" han kiggede undrende på mig, jeg flækkede af grin, det så ret sjovt ud, han lå bare nede på gulvet og fattede ingenting..😂 "Skal vi gå ud og lave morgenmad, og så tage op og besøge Harry?" Spørger jeg "Må jeg ikke lige ligge her 10 minutter mere? Så kommer jeg og hjælper!" "Jaja så.. Men nu intet med at falde i søvn igen!" "Okay"
Jeg gik ud i køkkenet, kiggede rundt, jeg kunne lave pandekager og bacon? Ja, det gør jeg.. Jeg fandt ingredienser sammen og blandede det i en skål, til pandekager "Godmorgen, sovet godt?" Jeg hoppe ca. En halv meter op i luften, Shit! Jeg blev bange, jeg vendte mig rundt og så Niall der var færdig af grin..😂 "Niall, du må aldrig nogensinde gøre mig så bange!" jeg kiggede surt på ham, men kunne ikke holde masken, så stod vi to der.. To freaks, det bare flækkede af grin😝 jeg stoppede efter lidt tid... "Mmm, laver du pandekager?" Spurgte han "Og bacon" smilede jeg, han tog sig på maven og lavede hunde øjne.. Jeg gik ud fra han var sulten? "10 minutter, så er jeg færdig, du kan tage en banan i mens.." Lidt efter blev jeg endelig færdig! "Niall, du kan begynde at dække bord, jeg vækker de andre.." Jeg gik ind i stuen, hvor Louis god damn sov?! Jeg gik hen og ruskede i ham "Louis, Louis vågn op!!!" Han åbnede stille øjnene "Du sagde du ikke ville falde i søvn igen?!" Sagde jeg og grinte "Jeg står op nu!" Jeg gik videre oven på, og gik ind på Emilys værelse, Liam stod allerede i bukser, men var i bar mave, jeg kunne ikke lade være at kigge en lille smuule! "Godmorgen, der er morgenmad nu" smilte jeg "Okay, jeg er der om 5 minutter!" Jeg gik ned i stuen igen, hvor Louis igen var faldet i søvn!?? "Louis forhelvede vågn op!!!!" Jeg hev dynen af ham, og skubbede ham ud af sofaen, heldigvis sov han i nat bukser og bluse! Han kiggede fornærmet på mig "Hvorfor er du sur?" "Fordi det er tredje gang jeg vækker dig" sagde jeg og fniste.. "Tag dit tøj med oven på og skift, morgenmaden er klar" Det fik for alvor ham til at rejse sig, jeg kunne også mærke jeg var sulten nu! Den var også, what?! 11.46.. Det var godt nok sent! Jeg gik ud i køkkenet og så Niall heldigvis havde dækket bord! "De kommer lige om 2 minutter, vi kan bare gå igang" "Okay.." Niall kastede sig over maden, han havde allerede spist 4 pandekager inden de kom.. De satte sig ned og vi spiste færdigt.

-------------------

(Louis's synsvinkel)
Wow, Stephanie's pandekager er gode! Hun kan simpelhen bare alt.. Vi spiste færdigt, hun gik oven på og skiftede tøj, og så er vi på vej på hospitalet.. Jeg håber virkelig Hazza har det bedre, og jeg er så glad for det kun er et midlertidigt, hukommelsestab! Vi kører i min bil, jeg kører, Liam ved siden af, Niall og Stephanie omme bagved, der er total stilhed i bilen.. Vi ankommer på hospitalet 12.30, vi skynder os ind i receptionen og jeg tager ordet "Vi skal besøge Harry Styles" "Denne vej" smiler hun, vi følger alle efter, jeg kan se Stephanie, blive mere og mere bleg, hvad er der galt med hende? Jeg tager hende stille i hånden og kigger bekymret på hende, hun kigger kort på mig, men ser så den anden vej.. Vi kommer til den samme dør, som vi stod overfor igår, sygeplejeskern går ind og kommer ud kort tid efter.. "Ja, Harry er klar til besøg, men husk, han kan stadig ingenting huske.." Vi gik stille ind og smilede til ham, han kiggede forvirret på os "Hvem er i?" Spørger han, denne gang svarer Stephanie "Vi er dine bedste venner.. Og jeg er din kæreste" smiler hun "Du blev ramt af en bil i siden.. Så nu kan du ikke huske os" siger Niall "Hvordan har du det?" Spørger Liam "Det ved jeg ikke? Jeg kan stadig intet huske.." "Kan du huske eller så du hvem der kørte dig ned?" Spørger jeg "Nej desværre, det kan jeg ikke huske.."
"Det var mig der kørte dig ned!" Vi vender os forskrækket om og ser..

----------------------------------------------
Hey folkens,
Hvem tror i det er der kørte Harry ned?
Husk, i må meget, gerne kommentere hvad i synes, det er der self nogen af jer der har gjort, og det sætter jeg pris på!
Derudover, vil jeg sige mange tak for 160+ der har set min historie og 35 det har stemt på den!☺️ Det gør mig så glad😘 Det er helt vildt..🙈
Tusind tak igen!
Der kommer desværre ikke mere ud i aften.. Men som altid imorgen!😝
Vi ses imorgen!💘
Knuzz Caroline❤️