You and i (H.S - Danish)

Kapitel 57: Hiii again!

(Stephanie's synsvinkel)

Jeg er endelig blevet færdig, med at pakke Louis' ting... Den sang han sang for mig... Den har bare siddet fast i mit hoved! Mega irriterende.. For den er så sørgelig! Hvorfor skulle han også lige synge den???

Nå.. Altså det kan jeg ikke gøre noget ved lige nu!
Der er helt stille dernede.. Så drengene må være gået!
Super.. Jeg lukker hurtig hans kuffert.. Med besvær!
Og så åbner jeg stille døren og går nedenunder..
Jeg kigger kort ude i stuen..
Ingen Nailler at se!😂
Så må han vel være ude i køkkenet?
En typisk Niall ting!

Jeg går ind i køkkenet..
"Nå, der var du Niall! Hvad var det dig og drengene skulle?" Han står med ryggen til og laver kaffe??
På det her tidspunkt?!
Det ligner ikke Niall! Han er til te?
Niall vender sig om og kigger på mig med et smil.. Eller rettere sagt.. Det var ikke Niall.. Louis, som jeg troede var Niall, står nu med en kop kaffe i hånden og et forsigtigt smil..
Hvad fanden laver han her???
Og hvor er Niall?!!

"Louis?! Hvad laver du her??" Siger jeg irriteret.. Han skal da ikke bare komme her som han har lyst! Og han skal aldeles ikke tage min kaffe!!!

"Jo.. Det ved jeg ikke? Jeg er her vil bare.." Siger han.. Kæft han er dum man!

"Du er her vel bare? Du har intet at gøre her! Og hvor er Niall??" Snerrer jeg.. Han skal ikke tale flabet til mig!

"Han er gået hjem.. Bedt mig om at passe på dig.." Argh! Kæft hele banden er dumme!

"Så det var det jeres møde gik ud på? At skulle passe på mig?!" Råber jeg.. Jeg kan fandme passe mig selv!!

"Hvordan vidste du det??" Siger han og kigger på mig, med store overraskede øjnene.

"Jeg altså ikke dum Lou! Fortæl hvad i talte om til mødet!!" Siger jeg og går truende tættere på ham.. Shit! Jeg kaldte ham lige for Lou.. Hans kælenavn, som kun hans venner og familie kalder ham.. Argh!
Han kigger overrasket på mig..
Jeg ved ikke om det er fordi jeg kaldte ham Lou eller fordi jeg nærmest "truede" ham..

"Okay... Meen jeg ved altså ikke om jeg må sige det..." Siger han nervøst.

"Fortæl det nu bare Louis!!!" Råber jeg endnu højere.. Det er mig der styre det her og bestemmer!!

"Jam.. Jamen jeg.. Øhm må ikke.." Stammer han nervøst.. Han skal ikke tro ham slipper så let!

"GOD DAMNIT! LOUIS WILLIAM TOMLINSON, DU FORTÆLLER MIG LIGE NU, HVAD DET MØDE GIK UD PÅ!!!!!" Skriger jeg af mine lungers fulde kræft...
Jeg hører tydeligt han synker en klump.

"Øhm altså.. Vi aftalte.. At vi al.. Alle har en da.. Dag at passe på dig.. Så vi skal.. Øhm.. Bo hos dig på den dag vi har.. Niall har mandag og øhm.. Tir.. Tirsdag.. Jeg har onsdag og torsdag.. Ha.. Harry har fredag og lørdag og.. Øhm Liam.. Ha.. Har søndag.. Og som du kan se.. Er det min dag, idag og imorgen..." Siger han meget nervøst..
Argh! Så de tror de kan bestemme over mig?!

"Hvis var denne dårlige idé?!" Spørger jeg mindre ophidset..

"Øhm.. Det var Niall's.." Siger han og kigger ned i jorden.. Tydeligvis dårlig samvittighed, over han har sagt det!
Vent lige.. Var det Niall's?!
Urrh... Men hvis det var Niall's, har han sikkert synes det var en god idé..
Og fordi det er Niall lytter jeg til ham!
Ikke med god vilje...

"Fint.. Men der er 3 regler..
1: Du sover på sofaen, 2: Du opfører dig pænt, 3: Du blander dig udenom hvad jeg siger og gør! Forstået?" Siger jeg hårdt til ham.. Ha nikker hurtig..

"Til gengæld, må du tage alt det mad og  drikke du vil og ja.. Du har alle rettigheder, undtagen de 3 regler!"
Jeg går hurtig forbi ham og henter en øl i køleskabet..
Derefter isolerer jeg mig, på mit værelse igen og går i seng..