Katrines far skulle nu begraves, men Katrine gad ikke gå til hendes fars grav, hun gad ikke sige farvel til ham, fordi hun vidste at hun bare ville begynde med at græde, så hun gik bare ud i en park, hvor hun sad og tænkte på, hvad der nu skulle ske. Katrine blev meget ked af at hun havde valgt det forkerte valg. Hun var sur på sig selv, og ville kun dø, men lige pludselig så hun Sarah komme løbende over til Katrine at bladende på træerne fald. "Hvad er der" sagde Katrine med en trist stemme, " jeg ville bare...." Sarah nåede ikke at sige sin sætning færdig for der kom Katrines mor Som en gal, og gav Katrine en lussing Katrine vidste ikke hvorfor,hvordan , hvad hun hørte simpelthen ikke hvad hendes mor sagde til hende, hun kunne bare mærke lussingens smerte, Katrines mor var virkelig sur. "Hvad fanden tror du at du har gang i "sagde Katrines mor som var ved at få tårer i øjnene. " jeg har hørt at du har pjækket fra skolen, hvad tror du at du har gang i, din far og jeg har bare knoklet for at du skal gå til sådan en god skole, men hvad har du gjort , hvad har vi ønsket fra dig , !" Katrine havde ikke noget at sige, man skulle tro at hun var mundlam. " se sådan har du ikke noget at sige, fordi vi ikke har, kun en ting og det var at du skulle tage dig sammen og studere og få dig et arbejde, men jeg kan se at du ikke har gjort noget godt, du har ikke hjulpet, men det omvendte har du gjort, ja det er tydeligt.!!!!!!" Sagde Katrines mor og derefter fald lidt til ro , og igen sagde " du har lige mistet din far, og hvis du ikke tager dig sammen og får et job, ja så mister du også din mor". Katrine blev ked af det og løb væk. Sarah løb efter hende. Endelig stoppede Katrine, med at løbe. Hun løb over til Sarah, og sagde " Sarah jeg har mistet min far, jeg kan ikke tåle at miste min mor" også sagde Sarah " du har allerede glemt havd din mor sagde til dig..." Sarah blev igen afbrydt, og Katrine sagde" nej jeg ved det godt, men hvordan, jeg ved udmærket godt jeg skal tage mig sammen.
