Sweethearts

1.

Strøget er proppede med mennesker. Vejret var dejligere end folk har forventet for denne søndag. Josephine er der sammen med Eva og Zach. Lily har fødselsdag i næste uge, og hele venneflokken er inviteret ud i hendes forældres sommerhus, der lå ude ved en strand. Eva, Zach og Josephine er ude at købe gaver til hende, men de vidste bare ikke, hvad det skulle være. Eva havde forslået et smykke, men Zach synes det var en bedre ide at give hende noget hun kunne tage på, og så startede diskussionen om, at det ikke også indgik et smykke. Josephine ønskede bare, at de holdte budgettet, for denne måned har været lidt mere presset for hende end det plejer.

Eva, der er gylden i huden, og virkelig tynd uden mange former, men kun fik hende til at ligne en gudinde endnu mere, tog Zach og Josephine under armen, og så begyndte de eller at traske afsted. De snakker glædeligt, om Lilys fødselsdag sidste år, for hun var den i gruppen der er mest festlig, og alle mennesker elsker at være i hendes selvskab. De træder ind i en tilfældig butik, og begynder at lede efter mærkevarene, for Lily bryder sig kun om at gå i tøj, hvor der stod noget bestemt i nakken. Josephine står ved nogle Versace kjoler, og begynder at lede efter noget, det med sikkerhed ville falde i Lilys smag.

"Har du brug for noget hjælp?" Spørger en bag ved hende. Det er en dyb mandestemme. Hun vender sig ikke om, for at se ham, men hun så ham for sig. Hun forestiller sig en høj - højre end hende selv - flot mand med mørkt tilbage skrabt fyldigt hår, og blå, måske grønne øjne. Han var omkring starten af tyverne, ligesom hende selv. Hun har det ofte med at lade drømmene rive hende væk fra hendes virkelige verden. "Ellers tak. Jeg kigger bare lidt rundt" svarer hun og leder videre. Hun hiver en lavendel farvet kjole ud og beundre den. "Det var godt. Jeg arbejder her nemlig ikke" siger stemmen igen, som hun ellers var gået ud fra havde fulgt med sin ejer væk for lidt siden. Hun drejer rundt og ser ham. Hendes indre forestilling om ham var anderledes, end han rigtigt så ud. Han har langt hår fyldt med krøller, en åbenstående flerfarvet skjorte, solbriller i håret og dybe grønne øjne. "Nå, men hvorfor spørger du så?" Griner Josephine, for hun ved ikke hvordan hun ellers skal reagere. Hun har altid fået at vide, at hun var en pæn pige, både uden på og bestemt også med hensyn til hendes opførelse, men hun var bestemt ikke vant til drengenes opmærksomhed på den her måde. "Det er jo altid svært at bryde isen" siger han. Hun drejer om igen, og står med front mod tøjstativet som hun gjorde, inden han dukkede op. "Du har et smukt smil" fortsætter han med at charmere sig ind på hende. Han går om på siden af hende, og læner sig over stativet, med de dyre kjoler. Hun tør næsten ikke at røre på sig, så hun bliver bare ved med at beundre kjolen. "Den er elegant" siger han, og finder en magen til frem fra stativet, som han finder støtte fra. "Du ville se fantastisk ud i den" understreger han. Prøvelsen på at fange hende blik går ikke let for ham, men han er ikke villig til at give efter. "Du er vidst godt klar over hvad du skal sige til damerne, men kjolen er ikke til mig" svarer hun ham på alle hans komplimenter, og forsøg på at få hende til at spille med på flirten, som han har sat i gang. "Må jeg spørge hvem den så er til?" Han driller hende rigtigt, har hun på fornærmelsen. Hun ved, at han lyst til at lege rundt med hende, men hun kender sig selv nok til at vide at hun ikke er den type pige. "Jeg kan ikke se hvordan det kommer dig ved" svarer hun, og vil ryste ham af sig. "Jeg tror nu ikke den ville kunne komme til at klæde nogen bedre end dig" flirter han. "Tak, men nu må du havde mig undskyldt min kæreste og veninde står at venter på mig derover" siger Josephine til ham og peger over mod Zach og Eva. Han taber kæben, da han ser Zach vinker over mod de to. "Er set din kæreste? Er han ikke lidt tøset for en som dig? Hvad sker der lige for hans hår? Du skal have en dig kan holde dig tæt, når du bliver kold, og synge sange for dig, når du føler dig trist, og..." Josephine afbryder ham med sin hånd i luften. Hun forstår ærligt talt ikke, hvad det var han mente om Zach. Zach var nemlig høj, veltrænet og så virkelig godt ud, hvis det stod til hende at vurdere. "Undskyld mig, men jeg tror ikke den vurdering er din. Du virker sød, og alt det der, og jeg er meget smigret over alle de ting du sagde, men find en pige på en klub et sted, der vil tage sådan en falsk kompliment til sig. Du skal heller ikke nedgøre hans hår, for måske skulle du kigge dig selv i spejlet. Hos en frisør." Hun smiler til ham, efter at den sætning var røget ud af hendes mund, og var meget overrasket over at hun sagde det, men blev nødt til at spille videre på det for ikke at virke så overrasket, som han tilsyneladende blev. Han forstod ikke, at hun regner ham for bare at være en, der bare er i byen for score, og hun bare ville være hans næste offer. Han ville da ikke i rette sætte hende, for hun har helt sikkert ret, men hun fik sig selv til at lyde som en uskyldig overklasses pige, der ikke regner ham for noget. Hun virker anderledes end hvad han er vant til pigers reaktion ville være, og derfor kunne han stadigt godt lide hende. "Kan jeg få dit navn?" Spørger han. Hun kigger først tvivlende på ham, og ryster sig så på hovedet. "Desværre" Hun går med faste skridt målrettet mod Zach, og da hun når helt hen til ham, så kysser hun hans kind. "Øh, skal jeg spille din kæreste?" Hvisker Zach, men bliver ved med at smile mod den fremmede. "Ja tak" hvisker hun tilbage.

-

Det kommer til at lyde lamt, men jeg vil gerne dedikere mine to nye historier til Katrinekronstrand , SayHelloEmma , FanGirler2 , BigPaynoGirl og CamillaAndersen3 , der alle har inspireret mig til at lave denne fanfiktion. I seje tøser kommer nok ikke til at læse det her, men hvis I gør vil jeg gerne sige tusinde tak for jeres kreative og inspirerende fanfiktions❤️