Sweethearts

5.

Josephine opholdte sig på sit værelse i knap så meget tøj, da Eva braser ind. Hun ligger ikke mærke til Josephines bare krop, men sætter sig i sengen og begynder at snakke til hende. "Han gav mig hans nummer" Siger hun drømmende, og lagde sig tilbage i sengen. "Synes du, at jeg skal skrive til ham? Bare for at høre om han kommer i aften? Han er her også men nogle venner, så det kunne godt være" forklarede hun. For Josephine lød det, at Eva talte i en blanding af forventninger og forelskelse. "Jeg synes, at det var en god idé. Prøv du at skrive til ham" sagde Josephine, og vægter samtidig imellem to outfits. Eva rejste sig op igen, og så Josephines beslutning mellem kjloerne. "Det hvide" siger Eva. Josephine vendte sig om, og ser på Eva, mens hendes ansigtsudtryk viser, at hun stadig gøre sig overvejesler. "Virkelig? Jeg kan lide dem begge, men det er lidt svært at bevæge sig rundt i to kjoler" Smilte Josephine. Eva rettede på sit hår, men holdte øjenkontakten med Josephine. Øjenkontakt var noget hun var god til. Det var en måde for hende at vise hun stolede på en person, så alle vidste de skulle tage det som en kompliment. "Tro mig, den hvide ville udskille dig fra alle i aften" siger Eva, og går ud af værelset igen. 

Josephine havde aldrig rigtigt brudt sig om at skille sig ud, men hun var klar til at give denne tur en chance til det. Hun havde tænkt meget over, hvad Lily havde sagt, og nu ville hun give det et skud. Hun trak dermed det hvide outfit på, og lagde en pæn makeup, hvis man tænker at hun skulle på en klub. Hun følte sig selvsikker, da hun forlod værelset. Samtidigt med at Josephine forlader sit værelse, trådte Barbara også ud af sit. Hun havde en stram sort kjole på, der afslørede meget af hendes barm, men det så ikke ud til at genere hende. Josephine tog hende under armen, og sammen gik de ned af trappen til de andre.

Lugten af sved og alkohol rammede hende, da hun som den første af de fem træder ind på klubben. De fandt et bord, hvor der lige var stole nok til dem alle. Eva kiggede sygeligt rundt efter Zayn, som havde lovet, at han ville dukke op med sine venner. Josephine tænkte, at hun ville indtage lidt mere alkohol end hun plejer, for det trængte hun til, og så havde hun også en tørstig trang efter shots. "Jeg går op i baren, og henter lidt af det de har" Siger hun, og rejste sig fra hendes ukomfortable stol. Der var ikke langt oppe til baren fra deres bord, og da hun når derop er bartenderen også klar til at tage hendes bestilling. Hun kunne ikke lade være med at se det som et tegn på at hendes aften nok skulle blive fantastisk. "Det var da sjovt, at jeg skulle se dig her igen" Hun drejede sit hoved, og ved hendes side var et genkendeligt ansigt fra nogle dage før. Hun vidste ikke hvad hun skulle sige til ham, så hun sendte ham et akavet smil. "Eller faktisk ikke. Jeg kan nemlig forstå, at vores venner kender hinanden" forsatte han. Hun drejede sig om og kiggede mod bordet, hvor hun ser Zayn fra stranden sidder imellem Eva og Barbara. "Noget der er endnu sjovere er, at vores sommerhuse ligger lige ved siden af hinanden. Det ved jeg kun fordi, at jeg så dig på stranden idag, så jeg gik udfra at du var på badestranden, der høre til det hus du opholder dig i" Han tog en tår af sin drink. Hun havde ikke regnet med det ville ske. Han var den første fyr hun nogensinde havde afvist med en løgn, og nu kunne hun se, hvordan den ville komme tilbage til hende. "Du må undskylde min hårde afvisning i butikken forleden. Det var ikke min mening, hvis..." hun var oprigtigt ked af, at det her skete, men da hun kommer med en undskyldning afbryder han hende. "Det skal du skam ikke være. Jeg undskylder. Jeg var for direkte" Efter han havde sagt det, vender han sig om og sætter sig hen til hendes venners bord. I det samme kommer hendes bestilling. Hun tager et shot i hver hånd og bunder dem. "Ville du være sød at fylde dem op igen?" Beder hun bartenderen. Hun køre sin hånd igennem hendes løse brune hår. "Åh gud" siger hun til sig selv, og går tilbage til bordet.

"Så jeg går udfra at vi er et par?" Hvisker Zach i Josephines øre. Det fanger i den grad Harry opmærksomhed, og endnu mere, da Zach ligger armen om Josephine, fordi hun nikker til hans spørgsmål. "Det håber jeg ikke du har noget imod" siger hun, og smilte romantisk til ham, men kun fordi hun ved at Harry kigger. "Af alle jer fire piger ville jeg helts date dig" Han for hende til at grine, for hun ved, at når han siger det sådan skal hun tage det som en kompliment. "Hvor lang tid har i to været kærester?" Afbryder Harry de to gode skuespillere. "Ja, det er ved at være nogle år nu" siger Zach. Josephine kigger hen på de andre, der sidder ved bordet, og dem der havde trukket stole hen. Hun var lettet over ingen afslørede dem. Eva var dog ved at grine, men hun vidste godt, at Eva ikke kunne tage sådan noget seriøst. "Hvor mødte i hinanden?" Spørger Harry mistroisk. Josephine kiggede på Zach, og ville have, at han skulle føre ordet, fordi hun selv var en dårlig løgner. "I en biograf engang, hvor vi tilfæligt kom til at sidde ved siden af hinanden, og Jo blev en smule bange" siger Zach, og for Josephine til at daske til ham. "Hold da op. Det er ikke sådan jeg husker det" Griner Josephine. Faktisk var det sådan de rigtigt havde mødt hinanden, men sagen var, at det var Zach, der var rædselslagen for filmen de så. Senere fandt de ud af at de gik på samme skole, og så fladt han helt naturligt til gruppen.

Efter de havde snakket en del, blev Josephine træt af at spille kærester med Zach, og satte sig op i baren, for at købe lidt til sig selv. De andre lod ikke til at have opdaget, at hun havde rejst sig, og det havde hun det fint med, indtil en stemme igen var ved hendes side: "jeg undskylder for det jeg sagde om din kæreste, for han virker til at være sød nok. Du ville alligevel kunne nå højere standerter, hvis du havde købt den kjole. Det jeg prøver at siger er, at du kunne have haft en chance hos mig" Siger han. Han bestiller en drink til sig selv, og det irreterer Josephine, for så ved hun, at han ville blive hængene lidt. "Du er sørme selvfed. Det var da frygteligt at høre på" siger hun koldt, og drikker af glasset, der står foran hende tomt om nogle minutter. "Du siger at du helt seriøst ikke er tiltrukket af mig? Jeg ved, at du ikke bryder sig om mit hår, men det er da den mindste ting. Det kan man da ordne" Svarer han hende på hendes nedgørelse. "Virkelig? Kan skjorten også knappes?"

____________
Spørgsmål:
Kan I lide historiens fremskridt?