Min gamle ven Jonas ❤️

Begravelse del 2

Jose synsvinkel
Da vi når frem er der cirka 15 minutter til begravelse begynder min mor giver mig et brev  der står til finepigen og i hjørnet står der begravelsen
Jeg hved med det samme at det er noget fra min far han er den eneste der kalder mig finepigen min mor går ind i kirken og snakker med dem der er kommet, jeg går alen ned til alle gravene og læser brevet det var min far der hade skrevet det, der stod en masse privat han skiver blandt andet det nok skal gå,  at jeg skal hjælpe mor og at Jonas er en god støte og at han vil hjælpe mig med at klare de sværere ting der var også en smuk halskede som er gået arv i mange generateoner
Da jeg har læst det har jeg det bedre jeg tager halskeden på og gå op til Jonas og  de andre. jeg vil aldrig Fortelle nogle om  brevene og hvad der står.
Kirken var okay jeg græd lidt men prøvet at skjule det  det var en smuk ceremoni mor invitere  alle med hjem til  moster til  gravøl  det er mega ubehageligt  indtilvider  har næsten alle sagt at de  har ondt af mig eller at jeg klare det flot jeg er ved at være træt af det for jeg tænker bare at de skal lade mig være heldigvis er Jonas her. efter at  min fars søster Anna  har snakket i ti minutter om hvor hårdt det må være bliver det for meget så jeg går en tur siger lige at jeg skal hente noget og går ud i gangen tager sko på og løber ud da jeg er løbet lidt begynder jeg at savne en jakke

Jonas synsvinkel
Begravelsen var smuk men jeg er meget bekymret for jose da alle tager med til gravøl bliver jose utilpas og jeg holder øje med hende hele tiden hun taler med en af hendes fars søster kan jeg se hun er trætte af det hele hun sige noget jeg ikke kan høre og går,  jeg går efter og når lige at se jose unden jakke løbe ud af huset  jeg tager hendes jakke og løber efter hende hun stopper da hun når ned til søen jeg går over holder om hende jeg drejer hende så vi står ansigt til ansigt en tåre triller ned ad hendes kind jeg tørre den forsigtigt væk vi står længe og kigger hinanden i øjne jeg giver hende jakke for jeg kan se hun fryser  vi går rundt om søen og snakker efter lidt tid bliver vi nød til at gå tilbage da vi står foran døren giver hun mig det største kram

Jose: tak for alt Jonas du den bedste ven i verden hved ikke hvad jeg skulle gøre uden dig
Mig: det hele bliver godt og du betyder også virkelig meget for mig

Vi går ind og  lige med det samme går stefan hen og krammer jose
Stefan: Hej søde hvor var i, jeg har savnet dig
Jose: jeg fik nok og skred så fuldte Jonas efter med min jakke
Stefan: alle er gået udover mig, Lau, Pelle og din familie
Så gik de hånd i hånd ind i stuen til de andre jeg går langsomt efter
Hele aften sider de og holder om hindande på et tidspunkt for jeg nok hvorfor er stefan og MIN barndoms veninde så glad for hindande  jeg må indrømme  jeg er meget jaloux  jeg er træt af at  alle  piger et forelsket i stefan bare fordi han er lidt mere charmerende, han er en af min gode venner selfølgelig og jeg forstå godt  at pigerne kan lide ham men hvorfor lige jose
resten af aften sad vi bare og snakket til vi drenge skulle hjem