Blue blood

Vinter kulden

"Morrigan, det er din fødselsdag i morgen, og jeg har noget vigtigt at diskutere med dig. Du skal vide at jeg har og altid vil elske dig, og at du er som en datter til mig." sagde han nærmest med tårer i øjerne.

"Jeg... Jeg forstår ikke, hvad er du bange for? Du kan fortælle mig alt" sagde jeg med frygt i stemmen.

Han strøg min kind. Jeg havde spændinger i hele kroppen, og fik en stor klump i maven. Hvad ville han sige til mig?

"Inden du blev født, altså for 18 år siden, lovede dine forældre et andet ægtepar at du engang skulle ægtes med deres søn. Jeg har lige modtaget et brev fra dem der siger at det er tid til ægteskabet da I nu begge er blevet 18 år"

"Hvad fanden skal det betyde? Her har jeg boet hele mit liv med dig, og så tror mine forældre som aldrig har kendt eller holdt af mig at de bare sådan kan give mig væk? Jeg bliver hos dig og det er det!"

"Morrigan, det er meget kompliceret end som så"

"Det er ikke kompliceret! Jeg bliver her med dig"

"Morrigan" sagde han med vrede i stemmen. Et koldt gys løb ned af ryggen på mig. Jeg havde aldrig hørt ham skrige af mig før.

"Hør jeg er ked af det, jeg ønsker ikke at du skal afsted, men det skal du"

"Jeg er din vogter og min mission er fuldført"

"Hvilken mission? Hvad mener du" sagde jeg nu med vrede i stemmen.

Han tog 3 dybe indåndinger.

"Det har været planlagt endda før du blev født at jeg skulle passe og opfostre dig. Lære dig om manér og sørge for mad og tag over huset til dig. Siden jeg var en dreng har jeg fået fortalt om en pige som jeg skulle passe på indtil hun blev 18 år. Intet har været tilfældigt, men så kan jeg heller ikke fortælle dig mere"

Jeg vendte ryggen til ham og løb ud i skoven. Ud i natten. Jeg havde hverken sko eller jakke på, selvom det var tæt på frysepunktet men jeg var ligeglad, jeg kunne ikke holde tanken om at jeg skulle forlade ham ud.

Jeg vidste ikke hvor langt jeg havde løbet før jeg var så udmattet at jeg kollapsede i vinterkulden. Det sidste jeg hører er et ulveskrig, så højt at hele skovens dyr blev stille og i mørket bag grantræerne stod et par gyldne øjne og gloede på mig.