Morrigans liv har aldrig været normalt, men længslen bliver for stor. Hun er nødt til at gøre noget, inden det bliver hendes undergang. Vil hendes blå blod hjælpe hende igennem? Læs med!
Koldt sved løb ned ad ryggen på mig. Han bemærkede min nervøsitet og kom tættere på mig.
"Du skal ikke være bange" sagde han og rørte min hånd.
Jeg blev forskrækket og tog 2 skridt tilbage. Ikke at jeg ville det, men jeg kunne ikke styre mine bevægelser.
Shay's synsvinkel:
Hun var skrøbelig. Mine mate skulle ikke have noget at være nervøs for, for hun har mig. Min ulv kunne fornemme hendes angst, om det var mig, vidste jeg ikke, men jeg måtte gøre noget.
Morrigan's synsvinkel:
Han så på mig i lang tid. Ingen af os brød tavsheden. Jeg skammede mig over at være sådan en kylling. Der var et eller andet over ham der gjorde mig nervøs. Jeg følte jeg ikke kunne få vejret.
"Du skal ikke være bange, min" sagde han og borede sine øjne i mine.
Efter han sagde det slappede jeg mere af, og jeg kom hen til ham og vi stod tæt.
"Uundskyyld.." Jeg flovede mig. Hvorfor kunne jeg ikke snakke?
Før jeg vidste af det, kørte han sine fingre gennem mit hår og endte med at løfte mit ansigt, så vores munde kun var 10 cm fra hinanden.
"Aldrig sig undskyld, for du er det eneste der betyder noget i denne verden" sagde han så.
Jeg kunne mærke hvor rød jeg blev fra det ene øre til det andet. Han smilede så til mig og gik mod døren. Vi skulle afsted.
Vi satte os i hestevognen og kørte. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige, så køreturen var meget akavet, og jeg kunne se på ham at han heller ikke vidste hvad han skulle sige, for at gøre situationen mindre akavet. Endelig efter 4 timers køretur ankommer vi til huset. Eller rettere sagt palæ.
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
Det var så smukt. Jeg stod i lang tid og beundrede huset.
"Du er så smuk" sagde han.
Jeg kiggede hen af vejden hvor han stod og kiggede på mig med et smil.
Jeg kiggede ned i sneen og kiggede op igen. Han tog bagagen og gik mod huset. Jeg gik mod huset da jeg hørte en lyd, som fik mig til at stivne.
En hjort, kom ud bag træerne og stirrede på mig. Den pegede på mig og rystede på hovedet, voldsomt. Jeg tog et skridt frem mod huset og den rystede igen voldsomt med hovedet, som om den ville advare mig. Jeg tog efter et skridt tilbage og hjorten stod stille.
Den så op mod huset og blev skræmt og løb ud i skoven. Hvad skræmmte den? Jeg så i den retning hvor hjorten så hen, og opdagede en kvinde stå i mørke og stirre på mig fra vinduet i huset. Det fik mig til at stivne for et øjeblik. Shay kom tilbage efter mig
"Morri, kom nu" sagde han og smilede
Jeg nikkede hurtigt og løb hen til ham. Hvem var kvinden?
Fortæller: Hej alle! Jeg ved godt at det efterhånden er noget tid siden jeg skrev sidste afsnit, og det har noget at gøre med skolestart og alt mulig andet. Jeg vil prøve så vidt muligt at være bedre til at poste nye kapitler. Skriv gerne i kommentarene hvad I synes om historien indtil videre. Hvis der er stemning for det, laver jeg gerne et cover til historien, så hvis I gerne vil se et så skriv en besked! Vi ses til næste gang
