*Indre monolog*
Ulv: Mate er ikke okay
Shay: Jeg ved hun ikke er okay, men hun får det bedre
Ulv: Vil have mate
Shay: Vi vil begge have mate men vi må vente
Jeg var følelsesløs, men en varm strøm blev sendt rundt i kroppen på mig. Jeg så op på de mørke trætoppe og himlen. Der var ingen stjerner på himlen hvilket var usædvanligt. Svagt så jeg hans ansigt. Det brune næsten sorte hår. Det markerede ansigt og de smukkeste gyldne øjne. Jeg kiggede ind i brystkassen på ham. Han gik bare videre med mig, som om jeg var let som en fjer. Jeg var så udmattet. Jeg havde lyst til at rejse mig og løbe videre, men jeg kunne ikke.
"Shay! Gudskelov at hun er okay" sagde vogteren
"Hun er meget kold, men hun skal nok blive rask igen"
Shay lagde mig ned ved brændeovnen, og jeg fik pelstæpper om mig.
"Det er alt sammen min skyld! Hvis jeg ikke havde råbt af hende, var det her ikke sket"
"Det er ikke din skyld, hun skulle have det af vide før eller siden"
Jeg vågnede ved at solens stråler ramte mit ansigt. Jeg kunne se duggen løbe ned ad vinduet udenfor. Jeg rejste mig hurtigt op og så at jeg var tilbage i hytten.
Shay's synsvinkel
Hun var noget af det smukkeste jeg nogensinde havde set. Hendes blege hud og de rosenrøde kinder. Hendes platinblonde hår. Hun var endnu pænere når hun var vågen. Jeg kunne mærke ulven vågne i mig.
Ulv: Jeg vil have mate nu!
Shay: Vi må hellere introducere os
Morrigans synsvinkel
Jeg vendte mig om og der stod en dreng bag mig. Muskuløs og smuk. Jeg tog et elevatorblik på ham. Jeg endte med han øjne. Det var i det øjeblik at jeg opdagede noget jeg havde set før. DE GYLDNE ØJNE.
ESTÁS LEYENDO
Blue blood
FantasíaMorrigans liv har aldrig været normalt, men længslen bliver for stor. Hun er nødt til at gøre noget, inden det bliver hendes undergang. Vil hendes blå blod hjælpe hende igennem? Læs med!
