Hidden Secrets

Kapitel 7.

Jessica og jeg stod ude i gangen ved skabene, da Jake, Axel og Sky sluttede sig til os.
Uden nogen yderligere snak, bevægede vi os synkront mod fysik lokalet, for at aflevere mig og Sky.

Menneske børnene så på os med ærefrygt, når vi passerede dem.
Selvfølgelig vidste de ikke om det vi var, men de havde et naturligt instinkt som sagde dem, at de skulle holde sig fra os.

"Jeg bliver aldrig træt af det" klukkede Jake, imens han sendte charmerede smil til pigerne som stod og savlede over ham.
Jeg rullede øjnene af ham, men kunne ikke skjule et lille smil.

Lige da vi var på vej ind i klassen, greb Sky fat i min trøje, og fik mig til at stoppe.
"Hvad?"
Hun nikkede ned mod gangen, hvor jeg fik øje på Zeke, efterfulgt af hans kobbel.

En ukontrolleret knurren kom fra Jake bag mig, men jeg fik det stoppet af et lavmælt "hold kæft".
Zeke nærmede sig med hævet hage, og med et lusket smil spillende om hans læber.
Canas koblet gik med en elegance over sig, der næsten fil alle - selv lærerne - til at vende sig om, for at få bare et til glimt af dem.

Jessica stillede sig beskyttende mod min side, men det var ikke andet end humoristisk for Zeke.
Han havde ladet hans kobbel stå et par skabe længere nede, for selv at gå herhen.
"Sky, gå ind og sæt dig, i andre - vi ses i kantinen" sagde jeg hurtigt, da jeg ikke ville fremstå som svag overfor Zeke.

Jake, Axel og Jessica gik fordi os, videre ned mod historie lokalet.
Zeke fastholdt sit blik på mig, imens han selvsikkert kørte en hånd gennem hans rodede sorte hår.
"Hvad er der?" Spurgte jeg kort, så ham direkte i øjnene.
Han skulle ikke tro, at jeg ville give under for ham ligesom alle andre.

"William er lige blevet udnævnt til vores Våger.. Vi skal ud og se på vores nye patrulje i morgen" hans stemme var blevet silkeblød, næsten hypnotiserende.

Men selvom det var en smule distraherende, bed jeg stadig mærke i, at det igen var vigtig information, som jeg slet ikke havde fået noget af vide om.

"Kun os to eller begge kobler?" Spurgte jeg en smule irriteret.
Zeke lod åbenbart til at finde det sjove i det, for hans smil udvidede sig.
"Det havde jeg tænkt mig, at du skulle bestemme" sagde han, igen med den der silkebløde stemme.

Men jeg fik ikke lang tid til at svare, før vi blev afbrudt.
En høj slank brunette, med alt for meget makeup gik op ved siden af Zeke.
Hun skød diskret sit bryst frem, og sin røv tilbage.
Men overraskende nok, flyttede Zeke ikke sit blik fra mig.
Forvirret så jeg fra brunetten tilbage på Zeke, nok fordi jeg var gået ud fra, at han ville vende sin opmærksomhed mod hende.

Brunetten var tydeligvis irriteret over den manglende opmærksomhed, og rømmede sig en enkelt gang.
"Zeke? Jeg tænkte på om du skulle no-" men længere nåede hun ikke.
Zeke vendte sit ansigt mod hende, men hans ansigtsudtryk ændrede sig fuldkomment.
Hans øjne udtrykte åbenlys kedsomhed, imens hans øjenbryn formede et hvad-har-du-gang-i?

Brunettens selvsikkerhed blev suget ud af hende, hvorefter hun mumlede et eller andet om, at det bare kunne vente.
Zeke vendte sig igen mod mig, med det samme ansigt som han havde kigget på mig før.

Brunetten sendte mig et dræbende blik på vejen væk, men jeg kunne ikke være mere ligeglad.

Var det her Zekes forsøg på, at gøre det godt inden ceremonien?
Lidt halv mundlam så jeg eftertænksomt på Zeke.
Han grinede lavmælt, hvorefter han lod en hånd køre fra min skulder ned til mit håndled.
"Jeg spørger igen til frokost, så kan du nå at tænke inden" sagde han efterfulgt med et blink.