Hidden Secrets

Kaptitel 3.

Vi stopper på kanten af klippen, der burde være en flok hjorte nede i dalen, efter de ordre begyndte jeg at løbe en smule stærkere.
Jeg var van til at have hele mit kobbel bag mig, nu var jeg nødt til at nøjes med to af dem.
Monique hang bagi, tydeligt irriteret over situationen.

Men den lille forkælede hvalp, skal ikke komme her og tro hun er bedre end alle andre.
Vi nåede til klippefremspringet, hvor jeg fik stoppet den lille gruppe.
Sky stod tæt op af Jake, som næsten så ud til, at han kunne dræbe sig selv.
Travis var faktisk den eneste, som i det mindste prøvede at holde humøret oppe.
Som jeg havde regnet med, stod en flok hjorte nede i dalen, og græssede løst på det halvvåde gras, efterårsduggen havde sørget for.
Travis, Sky og Jake, I løber bagom, mig og Monique tager fronten,
Sky så forundret på mig over, at jeg havde valgt Monique som min makker.
Jeg sendte hende et lusket blik, hvorefter hun sendte mig et stort ulvegrin.

Monique så ikke ligefrem tilfreds ud med situationen, men vidste at hun ikke kunne gøre noget ved det.
Hun vendte sig om for at gå ned mod dalen, og lod sin hale logre mig i fjæset da hub gik forbi mig.
Jeg måtte stoppe en dyb knurren, for ikke at give hende den tilfredshed, over at have provokeret mig.

Hov, undskyld, jeg vidste ikke du var så tæt på, lød hendes arrogante stemme i mit hoved.
Hun havde ikke sendt tanken til de andre, men Jake sendte mig et bekymret blik, da vi forsvandt bag klippen.

Mørket var ved at komme frem, selvom klokken ikke var meget mere over 8.
Men den blonde ulv som gik foran mig, var stadig til at se langt væk fra.
Vi lagde os til rette blandt nogle buske, så vi kunne kigge ind til den åbne dal.

Hvordan er det at vide, at ens fremtidige mage render rundt med alle kvindelige væsner, undtagen en selv? Brød Monique tavsheden.
Jeg smilede lidt for mig selv, troede hun virkelig at det kunne nå mig?

Nok ikke helt så slemt som at hænge over sin alfa hele tiden, og alligevel vide at han vil vælge alle andre, tænkte jeg roligt til hende.
Den blonde ulv drejede og så på mig med spydige øjne.
En lille dyb snerren forlod hendes bryst, men ikke mere end det.

For det var rigtigt. Hver gang hun fik chancen til det, hang hun over Zeke som galt det liv og død.
Og selvom hun nok aldrig bliver træt af den leg, kunne man på lang afstand se Zeke's kedsommelige blik.

Ovre på den anden side, kunne jeg skimte Jake, Sky og Travis som måtte være på plads.
Om du kan lide det eller ej Monique, vi bliver nødt til at kunne enes. Jeg kiggede hen på hende, håbede måske lidt på en fredserklæring.
For selvom hun var grænseløst irriterende, nyttede det ikke noget at være fjender med en fra mit fremtidige kobbel.

Hun fnyste så bladene foran hende fløj væk. Det bliver i mit næste liv, Willow.