Kapitel 8.
Chanell's synsvinkel:
Nu er det cirka 3 timer siden vi havde fri fra skole. Klokken er snart 18.00, og Liam bør være her snart.. Han skulle til basketball træning, så han kunne ikke følges med mig hjem.
Jeg skifter mit tøj til lidt mere afslapsningstøj, og tager mine sutsko på, og går nedenunder.
"Mor, går i nu?" Spørger jeg hende om, og tager noget vand.. Fra vandhanen selvfølgelig..
"Ja, vi ses på søndag. Vær nu god, og ryd op efter jer." svarer hun, og går ud af døren.
Mig og Liam har huset for os selv i weekenden. En hel weekend, kun med Liam. Og så enda helt alene! Kunne noget overhovedet være, eller blive bedre?
Jeg sætter noget musik på, og rydder lidt op i huset.. Den tjeneste kan jeg godt give dem.
Kort tid efter ringer det på døren. Jeg spænder over til døren, åbner den, og springer i Liams favn.
"Hej Liaaam" Siger jeg med et stort smil på, og lukker døren.
"Hej skat, jeg har sådan glædet mig." siger han, og giver mig et kys.
Vi går direkte op på min værelse. Vi ligger hans ting der.
"Sengen er rigtig blevet gjort klar var.. Skal der da ske noget?" Spørger han frækt, og retter på sit hår..
Jeg giver ham et kækt smil, og ligger mig på sengen, og hiver ham automatisk med.
Selvom han lige er kommet, har vi begge lyst.. Så har vi jo tid til andre ting bagefter.. Jeg tror vi begge to trænger til det, hvorfor ved jeg ikke. Det er bare dejligt..
Han ligger sig ovenpå mig, men før påminder han mig lige om at han har husket kondom..
Han begynder ligeså stille at tage min bluse af.. Og så min bh bagefter.. Bagefter knapper jeg hans skjorte af..
Han kysser mig fra maven, og op til munden. Det udvikler sig selvfølgelig til snav. Jeg kan lige sige, at det ikke udviklede sig til at kondommet behøvede på..
"Må vi godt stønne højt? Nu hvor ingen er hjemme?" Spørger Liam, imens han kramser på mig.
Jeg tænker først.. Hvorfor ikke.. Men bagefter tænker jeg, at det er en dårlig idé.. Men hvorfor er det en dårlig idé?
"Tja.. Jo, hvorfor ikke.."
Han begynder at stønne, og jeg bliver tændt.. Han er virkelig sexet. Han er seriøst bare alt i en..
Det ender faktisk med at min seng begynder at knirke.. Lidt for vildt, måske.
Vi har ikke flere kræfter tilbage, så vi stopper og går nedenunder for at spise.
"Det var dejligt." Siger han, og tager bukser og bluse på, og hvad der nu mangler og tage på igen..
"Om det var.." Svarer jeg, og tager tilsvarende på.. Og retter håret, det er helt elektrisk..
Vi går nedenunder, og ind i køkkenet. Jeg kiggede lidt i køleskabet, men kan ikke rigtig finde noget interrerasant mad..
"Hvis der ikke er noget, hvorfor tager vi så ikke bare over til det nærmeste pizzaria skat?" Spørger Liam, og lukker skabene i som han kiggede i.
"jo, det kan vi da godt gøre så." Svarer jeg ham, og vi tager jakke og sko på.
Klokken er lige ramt 21.00. Vi går ud af døren, og jeg låser efter mig.
Det var helt mørkt udenfor, og jeg var ikke lige den person som var aller mest glad for mørke hjemme i Danmark, på grund af nogen klamme ting der er sket..
"Liam, vil du ikke holde om mig?" Spørger jeg ham om, og han tager mig tæt ind til sig.
Imens vi er på vej, kan jeg se nogen fyre stå ved en kiosk. De råber over til os, de råber blandt andet at vi skal finde et værelse og holde om hinanden der, og vi klamme osv..
Jeg skubber lidt til Liam, for at visse at jeg helst gerne vil videre og gå lidt hurtigere..
"Underlige fyre.." Siger jeg, og vi når frem til pizzariaet.
Vi for bestilt, og vi sætter os ved et bord.
Pludselig ringer Liams mobil. Han tager den, og virker pludselig EKSTREM glad.
"Er det rigtigt?! Ej hvor er det godt. Tak fordi du ringede." siger han som det sidste, og ligger på.
Liam lægger sin mobil væk, og kigger over på mig..
"Hvad er der sket?" spørger jeg ham om.
"Min bedsteven Harry har ligget på hospitalet i et godt stykke tid, fordi han har haft noget med lungerne.. Men han er blevet rask, og må komme hjem igen." Svarer han med et stort smil. "Du skal møde ham.."
Jeg kigger ud af et vindue i pizzariaet, og laver min hestehale om til en knold i mit hår..
"Jamen det er jeg da glad for at høre.."
Pizzaen er nu færdig, og vi går hjem imod mig igen. Han tager fat i min hånd, kysser mig, og siger.
"Uanset hvad .. Vil du altid være min pige."
Jeg for næsten helt tåre i øjnene, hvordan et menneske kan være så sød.. Vi står og kysser lidt, og det begynder og regne.. Det hele begynder og virke helt romantisk..
"Hey, du der.." Lyder det længere bag ved os.
_______________________________________
FORTSÆTTES PÅ DETTE KAPITEL
ER I NÆSTE SOM HEDDER WEEKENDEN - 9
MED LIAM'S SYNSVINKEL.
HVEM MON DER SIGER "Hey, du der.."
GERNE STEM, OG KOMMENTER HVAD I SYNTES
ELSKER JER ♥.
YOU ARE READING
Story of my life (Liam Payne)
FanfictionHej. Mit navn er Chanell, og jeg er flyttet til London med min mor, lillesøster og storebror. Jeg er startet på en skole derover, og hvad mon der sker når Liam og mig bliver kærester, og flirter måske lidt for meget overfor Jea (Liams ekskæreste) Ko...