Det var en mørk og stormfuld aften..... Sådan starter mange uhyggelige historier og det gør denne også:
Faktisk var vejret ret forfærdeligt. Regnen stod ned i stride strømme og vinden piskede træerne så voldsomt, at grenene ramte vinduerne og dermed lavede en hul og meget uhyggelig "bump - bump" lyd.
Lise var alene hjemme og her til aften med uvejret udenfor virkede huset meget større end det ellers plejede. Derfor havde Lise valgt kun at være i stuen og alle de andre rum havde hun lukket dørene til. Stuen lå bagerst i huset og når man sad i sofaen kunne man ligesom have overblik over hele stuen, og ikke mindst døren henne for enden. Hvis der ville nogen ind ad døren, kunne hun se det med det samme på håndtaget. Det eneste hun ikke havde overblik over var vinduerne ud til haven omme bag ved sofaen, men hun havde trukket gardinerne for. Alt det hun kunne tænke sig, at hun skulle få brug for var inde i stuen på sofabordet. Hun havde hentet dynen og puden, sodavand, slik, chips og de dvd'er hun havde tænk sig, hun ville se.
Godt gemt under dynen startede hun den første film. Det var en gammel dansk film, som hun havde set mindst 100 gange, men aldrig blev træt af. Hun følte sig dejlig tryg under sin dyne, og filmen fik hende straks i godt humør. Pludselig hørte hun et stort brag og det begyndte at trække voldsomt fra vinduet. Lise vendte sig med et sæt og kravlede derefter ud under dynen. Hun gik hurtigt hen og trak gardinet fra og fandt ud af, at vinduet var blæst op. "Underligt" tænkte hun "jeg er helt sikker på ,at jeg lukkede det vindue inden jeg satte mig til rette i sofaen". I det samme flækkede et kæmpe lyn himlen og nede bagerst i haven ved det store æbletræ, så hun en sort skikkelse. Hun gispede højt, da hun blev meget bange, men alligevel gik hun tættere til vinduet for at se om det virkeligt var rigtigt, hvad hun havde set eller om hendes nerver spillede hende et puds. Endnu et kæmpe lyn flækkede himlen, men skikkelsen ved æbletræet var væk. Hun sukkede et lettelsens suk og skulle til at trække gardinet for igen da et lyn for hen over himlen. Lige udenfor vinduet stod den mørke skikkelse og kigge ind på hende gennem ruden. Det var en mand, der ikke ligefrem så særlig rar ud. Han havde et langt ar fra den ene kind hen over næsen og over på den anden kind og hans mund var formet til et uhyggeligt grin... Han råbte til hende gennem ruden: "hvad du ønsker skal du få", og straks efter var han forsvundet igen. Lise var meget meget bange og skyndte sig hen under sin dyne igen. Nu vidste hun med sikkerhed, at hun denne gang havde lukket vinduet.
"Hvad du ønsker skal du få - sådan noget underligt noget at sige" tænkte hun, hun vidste ikke, hvad det betød. Hun prøvede at tænke tilbage på, om hun havde ønsket noget som helst, da den uhyggelige mand stod udenfor vinduet. Faktisk havde hun tænkt "bare min storebror dog var hjemme eller min mor og far".
det samme hørte hun en underlig lyd ude fra entreen. Det lød som om, der var nogen der gik rundt derude. Hun råbte: "hvem er det?", men der kom ikke noget svar. Pludselig stoppede skridtene og håndtaget ind til stuen begyndte at røre på sig. Det ville ikke vare længe før hun fik opklaret hvem der var kommet hjem. I det døren gik op kom der et kæmpe lyn, der gav så meget lys i stuen, så man skulle tro, det var dag. Lyset gjorde, at hun tydeligt kunne se, hvem der trådte ind i stuen. Det var hendes bror som hun havde ønsket, men han så ikke helt rask ud. Han slæbte det ene ben efter sig, og da han vendte siden til hende, kunne hun se at hans hoved i hele den ene side var et stort åbent sår. Han grinede til hende, mens hun skreg. "Pas på hvad du ønsker dig" sagde han med en mærkelig stemme.
Lise's mor og far kom først meget sent hjem, da de havde været på hospitalet, hvor deres søn lå. Han havde været ude for et trafikuheld og var død. Og da de kom hjem fandt de deres datter liggende i sofaen med sin dyne over sig. Hun var meget bleg og ved nærmere eftersyn fandt de ud af, at også hun var død.
Slut
