I dag var det jeans nye start. Hun kom fra en lille by ude på landet, hun flyttede for en uge siden, da de ikke havde råd til deres store hus der. Hendes mor mente, det var bedst at flytte til byen, da der var større job muligheder for hende. Men i virkeligheden var det fordi hun ikke kunne klare at leve, der hvor alle hendes minder var blev lavet med hendes mand.Hun spilte stærk for Jean. Hun ville have givet op hvis det ikke var fordi hun havde Jean.
Jean var nok det man kunne kalde for en populær pige på sin gamle skole. Alle ville være venner med hende. Der var hellere ikke særlig mange på den lille landsbys skole cirka 10 i hvert klassetrin.
Men nu skulle alt ændres. Ny skole, nye mennesker og en ny stor by.
Hun gik ind af skolens store porte der var ingen vej tilbage. Hun kiggede rundt det var en kold og overskyet dag. Der var næsten ingen i skole gården, kun folk der røg eller som var på vej ind i skolen.
Hun fandt sin vej til kontoret. Inspektøren fortalte Hende, hvor glad han var for, hun har valgt hans skole og alle de der grundlæggende ting.
Hun bliver vist hen til sin klasse, af en dame. Damen åbnet døren til et stort klasse værelse. Alles blik faldt til Jean, og hun kunne mærke at hun blev nervøes. Hun var ikke van til så mange øjne på hende og hun kendte jo ingen af dem. Læren smilte straks til hende.
”Okay folkens det her er vores nye klassekammerat Jean, tag godt i mod hende”. Sagde læren.
Hendes blik faldt tilbage til Jean og folk begyndte af hviske, som kun gjorder Jean mere nervøs end hun var i forvejen. ” Jeg hedder Karen,jeg er din dansk og klasse lære”
”Øhhh okay” smilte Jean usikkert.
” Du kan sidde siden af...... når du har desværre ingen side makker. Men bagest er der plads til dig”. Sagde læren med et stort falsk smil og pegede hen mod hjørnet af klasse værelset.
Jean gik forsigtigt gennem det store klasseværelse. Hun tog plads, stadig med alles øjne på hende. Indtil Karen begyndte at undervise igen og de fleste vendte deres opmærksomhed tilbage til undervisningen.
Det var blevet matematik. Jean sad og tegnet, hun var ikke i humør til noget undervisning. Klokken ringede, Jeans mundvig vendte sig straks op ad. Det var endelig tid til frikvarter tænkte hun.
Hun begyndte at pakke sine ting. Da læren fangede hendes opmærksomhed.
”Okay, det var brand alarmen, i kender reglerne”. Sagde Karen
________________________________________________________________________
Der er et billede af Jean ude i siden
-Ida
YOU ARE READING
Follow you (Danish story)
Teen Fiction"Drej her" lød stemmen i Jeans hovedet igen. Den havde været der i et par uger nu. Det var en mandlige stemme, den prøvede at fortælle hende hvad hun skulle gøre, hvor hun skulle gå hen. Men hun lyttede ikke, hun var alt for bange. Hun sagde tit til...
