kapitlet 4
Jean kunne mærke nervøsiteten blive større fra hver skridt hun tog hen mod skolens porte. Hun havde ikke fået chancen til at få nogen venner endnu. Folk hun kom forbi gav hende blikke og begyndte at hviske til hinanden. Jean haddet al den opmærksomhed hun fik, for det var i hvert fald ikke en god opmærksomhed hun fik.
”okay folkens, så lækker er hun heller ikke”. Sagde en pige med lyst hår. Folk gav hende dræber blikke men forsatte videre.
” jeg hedder Olivia.” Sagde den lys håret pige til Jean.
”øhhhmm hej” sagde Jean tilbage, stadig lidt usikker.
”Du skal ikke tag dig af dem, jeg syntes selv at det var genialt,at du sådan bare lage dig til at sove. Det var mig der begyndte alarmen, men jeg havde en god grund, vi skulle have fransk prøve, jeg hader fransk. Sååååå hvad syntes du om vores skole?” Spurgte Olivia. Jean skulle til at svare, da hun blev afbrudt af en meget lys stemme.
”OLIVIA!!” Råbte den meget lyse stemme, som så var en pige med mørke brunt hår.
”Ohh my god, jeg hader den pige.” Sagde Olivia med et irriteret blik.
“Olivia der er du, den der bus du sagde jeg skulle tag, for at komme hjem til dig, kørte mig helt ud af byen, du må ha taget fejl af busserne eller noget.” sagde pigen med det mørke hår.
”Pernille jeg tror der var en der kaldte på dig, i den anden ende af skolen.” Sagde Olivia med et stort falsk smil.
”Okay, jeg skynder mig tilbage.” Sagde Pernille med en al for begejstret stemme.
”Nej, nej tag dig endelig god tid” Sagde Olivia til Pernille.
Pernille skyndte sig videre og Olivia vendte sin opmærksomhed tilbage til Jean. ”Sorry, men den pige er altså dum som en dør” Sagde Olivia.
”Det okay, tror jeg.” svared Jean tilbage.
Resten af skoledagen gik hurtigt. Jean fik stadig blikke, men hun ignoreret dem. Hende og Olivia havde hængt ud sammen hele dagen henne i skolen. Alt havde faktisk været fint for Jean i dag, hun havde skubbede alle de skræmmende oplevelser bagest i hovedet og ville bare glemme dem, som om de aldrig var sket.
-
Nu gik Jean hjem fra skole alene, hun var glad, for nu havde, hun da en ven. Hun gik langs et fint kvarter, hendes kvarter var længere væk og ikke lige så fint, men hun var nu meget glad for der hun boede. Hun gik og tænkte på hendes gamle hjem og hvordan de mon havde det, savnede de mon hende, hun savnede i hvert fald dem.
”Til venstre her” lød den mørke stemmen, som Jean helst bare ville glemme.
”Er her nogen?” kaldte Jean ud, men der var ikke nogen sjæl at se. ”Drej nu!” Sagde stemmen med en klang af irritation. ”Nej, d-du skal lade mig være!”Stammede Jean, som prøvede at lyde som om hun ikke var bange.
”Gør det nu !!” råbte stemmen, i Jeans hovedet. Men Jean drejede ikke. Hun løb i stedet hele vej en hjem med tåre løbende ned af hendes ansigt.
------------------------------------------------------------------------------------------------------------
stem og kommenter :-D
-Ida
YOU ARE READING
Follow you (Danish story)
Teen Fiction"Drej her" lød stemmen i Jeans hovedet igen. Den havde været der i et par uger nu. Det var en mandlige stemme, den prøvede at fortælle hende hvad hun skulle gøre, hvor hun skulle gå hen. Men hun lyttede ikke, hun var alt for bange. Hun sagde tit til...
