Follow you (Danish story)

5.

I en mørk hytte, langt ude i skoven, kunne der høres glas blive knust.

Skoven lå lidt ude for byen Jean boede i. Ingen kendte til hytten, den lå så langt og dybt inde i skoven, at ingen havde begivet sig, så langt ind i skoven, til at møde hytten på deres vej.

Vrede og irritation blev hytten fyldt med. Hvis bare hun lyttede efter, kunne vi være sammen nu! Var tanken i hans hoved, han manglede hende. Hvorfor kom hun ikke? Det var meningen de skulle være sammen. Men han var magtesløs. Han kunne kun røre hende ved fuldmåne, men det var, ikke nok tid til at hente hende. Han prøvede at fortælle hende det igennem drømme og tanker, men det virkede ikke.

Han kiggede rundt i det lille mørke rum han stod i, som kun lige blev lyst op af stearin lys. Det var han yndlings rum. Rummet var fyldt med billeder af hende, ting han havde fået skrabede sammen, som var hendes.

Han skulle nok få fat i hende på den ene eller anden måde.

-

Jean sad på sit værelse, hun tegnede. Det regnede udenfor, regnen slog hårdt mod hendes rude. Jeans opmærksomhed var ikke på det, hun tegnede men på hendes vindue. Hendes udsigt var til en bænk og et bus stopskilt med skoven i baggrunden.

Hendes øjenlåg blev tunger og tunger, men klokken var kun seks. Det var kun halvmørkt udenfor. Jean lukkede øjnene i et øjeblik, hun måtte vel bare gå i seng hvis hun var træt, der var også sket meget, her på det seneste tænkte hun. Da hun åbnede øjnene igen, så hun kunne, bevæge sig hen til sin seng. Opdagede hun der sad en lille pige på bænken med en rød ballon i hånden og en gul regnfrakke på.

Det fik straks Jeans opmærksomhed, hvor var hendes forældre? Varhun alene? Skulle hun med bussen? Flere tanker fyldte Jeans hoved.

Den lille pige begyndte og græde, hun stalde sig op og løb ind i skoven.

Jean måtte gøre noget. Hun løbede ud af sit værelse og hen til hoved døren, tog hendes jakke og sko på. Da hun kom hen til skoven begyndte hun at kalde ud på den lille pige. ” Hallo er der nogen?” råbte Jean ud flere og flere gange. Hun kom dybere og dybere ind i skoven.

Så jeg syner eller er pigen taget hjem? Tænkte Jean.

Det blev kun mørker som tiden kig, regnen gjorder det også en del svære at se. Jean gav op, hun besluttede sig for at tage hjem igen.

Hun gik, men hun syntes at hun gik i ring. Hun var sikker på at hun havde set disse om omgivelser før. Hun havde fået nok, hun fandt sin telefon frem ingen signal.

Hvad skulle hun gøre nu? Hendes mor vil nok først opdage hun var væk i morgen. Hun kunne ikke andet end bare forsætte med at gå, så det gjorde hun.

Hun kom endelig til noget nyt, en lille skovhytte med lys i. Det kunne være de havde en telefon der virkede.....

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Ny opdatering :D

undskyld fejl :-/