På flugt

Kapitel 2

Jeg åbner øjnene og kigger op i loftet. Det er fredag og jeg skal i skole. Urgh jeg gider ikke i skole, alle hader mig. Altså bortset fra min lillesøster der går to klasser under mig og så lærerne. Alle i min klasse ignorerer mig enten ellers (som de fleste drenge gør) går ind i mig, skubber mig og siger grimme ord til mig. Jeg ville ønske jeg var ligesom min søster . Pæn, klog, populær og god til næsten alle sportsgrene. Mens jeg, ja jeg er bare klog og det er kun derfor at lærerne kan lide mig.
"Der er mad nu!" Råber mor nede fra køkkenet. Jeg mig med at få min morgenkåbe på mens jeg løbet ned af trappen.
"Godmorgen." Mumler jeg da jeg kommer ind i køkkenet.
"Godmorgen Rubia." Svarer min søster Esmeralda fuld af begejstring. Når ja det er sidste skoledag, for mig i 8. og for hende i 6. Vi får en normal omgang havregrød til morgenmad, som vi spiser i stilhed. Efter morgenmaden går jeg op på mit værelse og gør mig klar til at tage i skole. Mor kører os i skole, der er ingen der siger noget før vi er ved skolen og mor siger :"Jeg kommer og henter jer kl.13.00. Hav en god dag." Vi går ud af bilen og hun kører på arbejde. Esmeralda's veninder kommer med det samme over og hiver hende snakkende ind på skolen. Der er ingen der kommer over til mig, heller ingen som så meget som kigger på mig,

Klokken ringer ud og vi har fri, mor kommer og henter os i bil og ser ekstremt spændt ud. Esmeralda og jeg sætter os stille inde i bilen. Ingen siger noget hele vejen hjem. Vi går tavse ind i huset. Far sidder ved bordet, det undrer mig. Han plejer altid at arbejde sent. Jeg kigger bekymrende over mod Esmeralda og hun kigger bekymrende tilbage.

Kommenter gerne hvad i synes:)