På flugt

Kapitel 8

Da vi kommer tilbage ind i huset er der helt rodet. Alt er rodet til, sofa puderne ligge overalt i stuen og tallerkner og glas ligge smadret rundt i køkken og spisestuen. Vi havde ellers lige ryddet op. Jeg kigger bekymrende over mod Esmeralda og hun kigger tilbage. Vi leder hele stue etage igennem efter personen der var brudt ind. Vi kigger på trappen entréen og jeg lister op af den, mens jeg lader Esmeralda stå ved foden af trappen.
Jeg lister oppe på første etage da jeg hører en dyb rumlen. Jeg går imod lyden, den kommer inde fra et værelse. Jeg åbner forsigtigt døren og ser en person ligge i sengen snork sovende. Jeg går langsomt over mod personen, da jeg kommer tættere på ser jeg det er en dreng. Nok på samme alder som mig. Han er ret pæn tænker jeg for mig selv, flot pjusket brunt hår og et næsten perfekt ansigt, altså efter min mening, han mangler bare nogle flotte dejlige nøddebrune øjne. Jeg kan mærke varmen stige til mine kinder og jeg rødmer.
Han åbner øjnene og skriger op da han ser mig. Af ren forskrækkelse skriger jeg også op og han bliver nød til at holde sig for ørene. Da jeg stopper med at skrige kan jeg hører Esmeralda løbe op af trappen. Drengen kigger forvirret rundt da han for øje på et vindue, før han kan nå at gøre noget har jeg allerede råbt at han ingen veje skal.
Esmeralda kommer stormende ind i værelset med en stor køkkenkniv i hånden. Drengen er ved at gå i panik og jeg prøver at berolige ham, det hjælper lidt men han prøver stadig at være så langt væk fra os som muligt. Esmeralda stod lidt usikkert med kniven så jeg tog den fra hende, det gav et ryk i drengen og han rykkede sidelæns mod vinduet.