Mødet

Er der magi i luften?

Jeg vågnede op i stefan's arme, det var virkelig rart. Jeg kiggede rundt på de sovende drenge, og self også Maria. Hun lå helt ind til Pelle, og han havde armen om hende. Sødt. Stefan begyndte at bevæge sig, og lidt efter kunne jeg mærke en der kyssede min kind " godmorgen Sofie " jeg smilte og grinte " godmorgen stef, skal vi gøre os klar " han nikkede og vi gik ud på toilettet, jeg tog det jer tøj på

Stefan kiggede meget på mig " hva Stefan er det grimt? " han blinkede med øjne " hva, hva nej det er det ikke, du fucking smuk " jeg smilte og krammede ham. okay det kunne måske godt virke som om Stefan og jeg var sammen, men det er vi altså ikke. Han kyssede mig på kinden " når hvad så med mig Sofie, hvad er jeg? " jeg lavede elevator blikket på ham " hmm du er mega lækker sødeste Hjort " han grinte og krammede mig. Han tog min hånd også gik vi ud af toilettet, de andre kiggede lidt mærkeligt på os da vi kom ud. " godmorgen drenge, og Maria " de grinede " godmorgen Sofie, har i sovet godt? " jeg nikkede og gik hen og tog Marias hånd, vi gik ud i køkkenet " Maria, se det her billede jeg tog af Pelle og dig " hun rev min mobil ud af hånden på mig " omg hvor er vi cute, men uhh hvad er det for et billede, af dig og Stefan. Taget ude på toilettet. Hvor han står og kysser dig på kinden, men han krammer dig bag fra " jeg kiggede ned i jorden " øhh, det bare et billede " hun grinede og krammede mig, vi gik ud til drengene igen, og jeg satte mig på Stefan skød. " jeg tror der er magi i luften " jeg begyndte at rødme " åh hold da kæft Jones " grinte Stefan, jeg kiggede stadig ned i jorden, men lidt efter mærkede jeg 2 fingre på min hage. Stefan løftede min hage op, og kiggede mig dybt i øjne. Han lænede sig frem, og hans læber smeltede med et sammen med mine. Man kunne høre de andre pifte og klappede, jeg trak mig ligeså stille fra kysset, og kiggede ham i øjne. " hva er i kærester nu? " Stefan smilte og sagde så " ja, det er vi vist " jeg nikkede mig enig. De andre drenge rejste sig og kom hen og sagde tillykke, jeg valgte at kigge hen på Maria, men hun kiggede bare ned i jorden. " når men skal vi ikke fejer det med pizza? " råbte Jonas super glad. Vi alle grinte og nikkede, 5 min efter smækkede hovede døren. Jeg kiggede hen mod der hvor Maria havde siddet, men hun sad der ikke længere. Ped kiggede hen på mig og nikkede, vi skulle ud og finde hende. " Pelle vent lidt " han stoppede op, og trak mig ind til ham. Jeg begyndte stille at græde, han krammede mig hårdere " Sofie vi finder hende, okay? " jeg nikkede og fjernede mine tåre, vi løb ned til havnen, og der sad hun driv våd. " Maria, hvad har du gjort? " da hun så mig, hoppede hun ned i vandet, jeg begyndte at skrige af mine lungers kraft. Jeg tænkte mig ikke om, jeg hoppede bare ned i vandet. " Sofie nej " råbte Pelle, men det var lige meget. Maria betyder alt. Vandet var iskoldt, men jeg skulle have Maria med op. Jeg fik fat om Marias arm, og begyndte at svømme op. Det var svært at holde vejret, men det måtte gøres. Jeg fik Maria op til Pelle, men jeg gled ned under vandet igen. Min krop var svag og kunne ik holde sig oppe længere, jeg viste at jeg røg længere ned under vandet. Men en arm greb fat om mig, og trak mig op til kanten. Jeg spyttede en masse vand ud, og trak vejret dybt " t..... tak pe....... Pelle " han nikkede og krammede mig. Han hjalp mig hen til Maria. Jeg ruskede og slog hende, og langsomt åbnede hendes øjne sig " Maria du må aldrig gøre det igen, lov mig det. Jeg ved ikke hvad jeg skulle gøre uden dig " græd jeg, hun græd også selv " undskyld Sofie, jeg viste ik hvad der skete for mig. Du havde bare alt nu, du var sammen med Stefan, og jeg var bare alene.... " hun lagde sig ind til mig " Maria, Pelle han elsker dig virkelig højt, og at du lige har gjort det der, det fik både mig og ped til at græde, du må aldrig gøre det igen " hun nikkede. Både Maria og jeg rystede af kulde, og det tror jeg ærlig talt også at Pelle gjorder. Vi sad bare på jorden, da der kom 2 biler. Stefan kom løbende id af den ene, med tæpper og dyner " Sofie, du må aldrig hoppe ned i vandet igen okay, jeg ved godt du ville rede Maria, men du døde næsten af det " Stefan omfavnede mig, med dynerne " øjeblik Sofie, døde du næsten af det? " kom det forvirret fra Maria, jeg kiggede på hende og svarede så " ja maria, jeg vil heller dø, end at miste dig. Hvis det ikke havde været for Pelle, så havde jeg squ nok været død nu " hun kiggede ned i jorden, og jeg viste selfølgelig at hun græd. Men jeg døde næsten af det, fordi at jeg ville rede min veninde som betyder alt. Lau havde givet Maria og ped dyner, som de kunne putte sig ind i. " Stefan kan vi ik køre hjem nu? " han nikkede og vi satte os ind i bilen og kørte hjem. Da vi var kommet hjem, gik jeg ind på hans værelse og skiftede, og lagde mig derefter i sengen. Jeg var virkelig træt, så jeg faldt i søvn med det samme.

Så kom der et nyt kp ud. Håber i vil læse med.