Ude Af Kurs

Kapitel 2

Så mange informationer om alting. Puha, kode og brugernavn til Lectio, forkortelser på fagene og alt andet, skolens ordensreglement, amen jeg har jo glemt det hele i morgen. Det er kun min første dag, og det er allerede stressende at gå på gym. "Vi mødes igen efter pausen her i samme lokale kl 12.00" siger min nye dansk lærer Tina Harpenson. Hendes stemme er lidt skinger, men ellers er hun helt okay. Nå, nu skal jeg bare finde ud til Sophia, hvordan kommer man ud herfra? Jeg prøver bare at gå ned af den her gang, det ser bekendt ud. Jeg hører noget klirre mod gulvet, jeg kigger ned og ser at jeg har tabt min nøgle til huset. "Hov" mumler jeg til mig selv, mens jeg bukker mig ned efter den. Jeg når lige at få fat i nøglen, før nogen skubber mig ind i gelænderet, så jeg får overbalance og falder ned af de sidste 4 trin på trappen. "EJ DET MÅ DU VIRKELIG UNDSKYLDE!!!" siger en forskrækket stemme bag mig. Det eneste jeg kan fokusere på lige nu, er den kæmpe banken der er i mit hoved, mit syn er totalt slørret. "Er du okay?" spørger stemmen. jeg formår at få fremstammet et "Mmhh" som svar på, hvad jeg går ud fra, er en hans spørgsmål. "Je-jeg skal finde Sophia" stammer jeg. "Sophia? Efternavn og hvilken klasse går hun i?" spørger han. "øhh Sophia Tyrs Lorentzen, 1.d" jeg håber da, det er korrekt, jeg husker ikke så godt lige nu. Han kigger utilfreds ned i gulvet, tager en dyb indånding og vender sig om, "Felix, få de andre til at hjælpe med at finde hende, vi går ned på kontoret" efter det lunter drengen ved navn Felix afsted. "Kom med" siger den anden dreng. Han fører mig op ad trapperne, og ned af en gang, "kontoret er lige her" informerer han mig. "Sæt dig her, jeg kommer tilbage om lidt" og pludselig var han væk. Årh hvor gør mit hoved ondt, jeg er sikker på, at jeg får en kæmpe bule. Jeg fører hånden op til toppen af min pande, og skriger da mine fingre rammer en våd plet. Jeg kigger på min hånd, og mine fingrespidser er smurt ind i blod. "Fedt" siger jeg sarkastisk til mig selv. Drengen der skubbede mig, kommer tilbage med en rød kasse. Jeg vil godt vide, hvem han er, for lige nu har han solbriller på, så jeg kan ikke genkende ham. Han åbner kassen og tager nogle isposer ud, "Igen undskyld, det var virkelig ikke me- OMG DU BLØDER" råber han pludseligt. "Urgh ja det ved jeg godt, og btw så er jeg lige her, du behøver ikke at råbe ad mig" snerrer jeg. "Undskyld" svarer han forlegent. "Nå, men hvem er du så?" siger han mens han kigger på mig forventningsfuld. Hvem jeg er? Øhh, "Jeg hedder Zara, jeg er lige startet i 1.m" altså hvem er han overhovedet? "Haha en lille tilskadekommen putte" griner han. "Ja, og hvis skyld er det så?" svarer jeg ham, og han ændrer straks sit ansigtsudtryk, han kom vel nok i tanke om, hvad han havde gjort. Der er en akavet stilhed, indtil han begynder at nynne Mads Christians sang "Crash Landing". "Kan du godt lide Mads Christian?" siger jeg kun for at bringe et emne på banen. "haha, ja det kan man vel godt sige" svarer han med et kæmpe smil på læberne. "Kan du?" spørger han. "Tja han er okay, altså det er ikke fordi jeg er fan af ham eller noget" svarer jeg. "Hvorfor ikke?" spørger han interreseret, "Øhh I don*t know, han er bare ikke lige min type". Hvorfor er han så interesseret i, om jeg kan lide Mads Christian eller ej. Mine tanker bliver afbrudt af endu et spørgsmål. "Så hvad er din type?" Hmm, det er faktisk et godt spørgsmål. "Det ved jeg ikke" svarer jeg ærligt, mens jeg prøver at fange et glimt af hans øjne bag glasset i hans solbriller. Det er umuligt, det eneste jeg kan se, er mig selv. "Hvem er du så?" spørger jeg med et smil på læberne. "Haha, jeg hed-" hans stemme bliver afbrudt af en forpustet råben ude fra gangen. "Hvor er hun?" spørger stemmen, det er ingen andre end min elskede veninde. "Sophia! Jeg er herinde!" råber jeg. Hun når lige ind ad døren før hun stopper brat op og siger "Hvad laver han her?"