Julies perspektiv *
Jeg følger hvordan nogen tager tag om min hånd... når jeg kigger op ser jeg at det er Bruno der har taget min hånd? Hvorfor sku Bruno tage min hånd, han flirter vild meget med Mille fra klassen over os. "Hej Bruno..?" Siger jeg stadigvæk lid i chok over hvad der har sked. Jeg kom på at vi stadigvæk hold hånd, så jeg strakte på mig. Martinus kiggede mærkeligt på mig, og jeg kiggede mærkeligt på Bruno. Bruno bare stod der og smilede. Jeg kunne høre klokkerne ringe ind til historie time.
"Hej allesammen." Siger vor historielærer Kristoffer. "I dag skal I arbejde sammen og skrive om en historisk hændelse mellem Sverige og Danmark." Yes, tænkte jeg for mig selv. Jeg kender alle de historiske hændelser mellem Sverige og Danmark. Det her bliver mege sjovt. "Julie, Martinus og Bruno i er en gruppe". Hørte jeg Kristoffer sige. Det bliver sjovt at arbejde med Martinus, men jeg kan stadigvæk ikke forstå hvorfor Bruno tog min hånd. "Så hvad skal vi skrive om?" Spørger Martinus. "Jeg ved ikke, Julie hvilket af de svenske og danske hændelser skal vi skrive om?" Spørger Bruno mig. "Hm... lad mig se. Åh, vi kan skrive om Kristian den andre af Danmark VS Gustav Vasa af Sverige." Siger jeg og smiler mege maget. Drengerne begynder og grine.
~spise frikvarter~
"Så hvad sked det med Bruno og dig, i sidste frikvarter?" Spørger Camilla mig. "Det er et godt spørsmål, ik en anelse. Jeg stod og snakkede med Marcus og Martinus når Bruno bare tager min hånd!" Siger jeg forvirret. "Julie, jeg tror Bruno kan lide dig", siger Camilla med et stort smil på læberne. "Nej du, du ved at jeg ik kommer at have en kæreste på nogle år. Kan du ikke huske hvordan det gik sidste gang?" Siger jeg. "Hvad sked sidste gang..?" Siger....
Endnu et kapitel ude, håber I kan lide det❤️
YOU ARE READING
Du er fantastisk
FanfictionJeg Julie er en helt normal pige, foruden at hun er bange for kærligheden. Men når en ny dreng -Martinus Gunnarsen- kommer blir det lidt svært at ikke falde for ham.