Jeg Julie er en helt normal pige, foruden at hun er bange for kærligheden. Men når en ny dreng
-Martinus Gunnarsen- kommer blir det lidt svært at ikke falde for ham.
Jeg kiggede mig endnu en gang i spejlet, jeg havde en svart-hvis kjole og mit brune lange hår var udslip.
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
Jeg gik ud fra døren for at gå til skolen, jeg bor lige vid siden af den. Det er mege dejligt. Klokken var nu 8:20 og skolen begynder 9:30.
"Hej Julie" siger Camilla, hun er min bedste veninde for altid. "Hej Camilla," svarer jeg. "Har du lavet dansklektierne?" Spørger jeg. "Dansklektierne?! Var det til i dag?" Spørger Camilla med panik." Ja det var dem" griner jeg åd hende.
~i klasseværelset~ "Hej allesammen." Siger vor glade lærer Simon. "I dag haver vi to nye drenge i klassen". Siger han også. "Marcus o Martinus Gunnarsen". Vent lige jeg kender igen de to. Omg de er de der norske drengerne der er mege gode til at synge og som jeg er et fan af. Bruno der sad vid min side begynde at grine. "Sig ik at det er de to norske kende tvillingerne der Julie hele tiden snakker om." Grinede han højt. Jeg slog til ham på armen, men gjorde at han bare begynde at grine mer. "Rolig Bruno". Siger Simon. "Så kan I ikke sige nogen om jer selve?" Spørger ham Marcus o Martinus. "Som han der lige sagde er vi de to kende tvillingerne fra Norge, vi kan lige at synge og at spile fodbold." Sa Martinus. "Martinus du kan side til højre om Julie, og Marcus kan side til højre om Camilla.
~efter timen~
"Hej, det er du der er Julie ik?" Spørger Martinus mig. "Hm... øh ja, det er jeg der er Julie", Siger jeg nervøst. Akavet. "Du er svensken i klassen ik?" Spørger ham seden. "Jo, jeg og min bror er de eneste fra Sverige på vor skole." Siger jeg mindre nervøst denne gang. Jeg kan slet ikke forstå hvorfor jeg er så nervøs. Du får ikke blive forelsked, kan du huske hvad der skede sidste gang, tænk ikke på det. Han smilede mod mig. "Hvad haver vi næste time?" Spørger han seden om. "Vi haver historie, jeg elsker historie". Smiler jeg mod ham. Han smiler et stort o varmt smil tilbage.
"Hej, jeg er Marcus" siger Marcus helt pludseligt, jeg så ham ikke komme. "Hej, jeg er Julie. Jeg ved allereden hvilke I er." Jeg jeg og kiggede ned mod marken. Jeg føler hvordan nogen tager min hånd, det er...
Hej allesammen,jeg håber I kunne lige den første delen. Jeg vil gerne skrive en bog på dansk så her er det❤️
