Du er fantastisk

5 mænd

Camillas perspektiv*

Jeg og Julie satte våres sko på, og gik ud for at løbe. Det er sundt at løbe, så det gør vi tit. "Hvor skal vi løbe hen?" Spørger jeg Julie. "Vi kan løbe i skoven. Det er så pænt på morgenen" svarer hun og smiler. Vi løber i ca 15 minutter før Julie stopper. "Er der noget i vejen?" Spørger jeg hende. "Nej, eller måske.... jeg er bange...." siger hun. "Bange for hvad?" Spørger jeg, samtidigt som jeg giver hende et knus. "Med mig og Martinus, jeg er bange at han bliver træt på mig" hun græder nu. "Det skulle Martinus aldrig blive, man kan ikke blive træt af dig. Det sker ting hele tiden, søde. Alt kommer gå godt." Siger jeg. Hun smiler og siger at vi skal løbe hjem.

Efter at vi har løbet ca 5 minutter stopper Camilla igen. "Hvad er det?" Spørger jeg urolig. "Ikke noget, skal bare knude mine sko" smiler hun. "Løb du bare" siger hun så. Jeg løber ligesom hun siger, når jeg helt pludseligt hører et skrig. Jeg vender mig om, og ser 5 mænd der tager fat om Julie. "Hent HJÆLP" skriger Julie. Jeg kan ikke lide at ikke hjælpe hende, men jeg kan ikke hjælpe hende mod 5 mænd. Jeg løber så mege hurtigt hjem, til Julie igen.
Jeg åbner døren. "De tog.... tog Julie.... er nød til at hjælpe Julie".

"Hvad er sket Camilla?" Spørger Martinus uroligt. "Der kom 5 mænd og.... og de tog... tog Julie" jeg falder i hop på marken og bare græder. "Shh... alt kommer at blive godt igen" prøver Marcus at rolige mig med. Rose sædder sig ned og holder mig i en stor knus. "Vi er nød til at ringe politiet." Siger Rose. "Jeg ringer" siger Martinus.

Martinus perspektiv*

Jeg tager mobilen op og ringer 112. "Hej det er 112, hvad kan jeg hjælpe dig med?" Spørger det nogen. "Min kæreste var ude og løbet med en veninde, og 5 mænd tog hende" siger jeg så stabilt jeg kan. "Vi sender nogle politibetjentene hjem til dig" siger hun og lægger på....

Hejsan allesammen, undskyld at jeg ikke har opdateret så meget. Har havet høj feber. Men her er et lille kapitel. Kyss❤️