min brors bedste ven..

Kapitel 4

Jeg når endelig hen til skolen jeg kigge på min mobil, fuck! Jeg er sent på den igen jeg skynder mig ind i kassen og undskylder overfor Lene min lære hun smile bare til og beder mig om at sidde mig ned. Da timen endelig er slut bedre Lene mig og at blive lidt.
"Er du okay Amilia?"
"Ja ja jeg har det fint, jeg havde bare brugt for noget luft så jeg gik i skole men det tog lidt længere tid end jeg troede"
" er du sikker du ved at du altid kan komme til mig hvis du har brug for at snakke"
" det ved jeg :) må jeg spørge dig om noget?"
" ja selvfølgelig"
" har du nogensinde skulle holde noget hemmelig for en og det eneste du havde lyst var at fortælle dem det men kunne ikke?"
" nej ikke rigtig men jeg tror godt jeg ved hvad du mener, må jeg spørge hvem du skal holde det her hemmeligt for?"
"Hmm... mest Kasper men og mange andre.."
"Hvorfor kan du ikke fortælle det? Er det ikke dit at fortælle eller?"
"Jo det er mit at fortælle og det er det der er problemet, jeg har aldrig haft en hemmelighed overfor Kasper og jeg bryder mig virkelig ikke om det"
"Hvorfor kan du ikke fortælle ham det ligemeget hvad det er er jeg sikker på han vil forstå i toner så tætte, han er din bror han vil altid elske dig"
"Det er ikke kun mig han kan blive sur op og det et mest den anden jeg er bekymret for jeg ved at vil hade os begge i starten men tilgive mig med tiden men."
"Ååh på den måde, jeg tror jeg forstå husk du bestemmer ikke altid selv der er nogle ting vi ikke selv er herrer over og kærlighed er en af dem, du kan ikke være den eneste der har det på den her måde jeg er sikker på at Mark har det på samme måde.
" hvordan ved du det et ham?"
" Amilia søde det er ikke så svært at regne ud med det du lige har fortalt mig, jeg kan godt forstå du ikke kan fortælle Kasper det endnu men du bliver nød til det på et tidspunkt. Jeg syntes du skal finde Mark og snakke med ham om hvor svært du enlig har det at lyve overfor Kasper også være sikker på at det er det rigtige i gør."
"Det lyde som en god idé men please du må ikke sige noget til nogen"
"Det lover jeg og held og lykke med det"
Jeg finder min mobil frem og skriver til Mark jeg bliver nød til at snakke med ham om det og jeg har mod til dig lige nu
A kan du ikke møde mig på taget om 5 min?
M jo er der noget galt?
A skal bare lige snakke med dig om noget
Jeg går op på taget og venter på Mark jeg står og kigger ud på legepladser, jeg kan høre døren åben så Mark må være her men jeg vender mig ikke om for at kigge efter, han stiller sig hen ved siden af mig jeg vender mig om mod ham og tager en dyb indånding.
"Er du sikker på vi gør det rigtige med at lyve over for Kasper og alle Andre?"
" nej ikke helt men jeg, men jeg tror på at det er det bedste indtil vi finde ud af hvad det her er for noget, der er ingen grund til at fortælle nogen noget hvis det viser sig at der ikke er noget at fortælle. Hør jeg kan virkelig godt lide dig og tænker på dig hele tiden jeg gik total i panik da jeg så du ikke kom ud døren sammen med Kasper og tænkte det var min skyld at du ikke ville være i samme bil som mig"
"Det er på en måde og din skyld men kun fordi du er dig og jeg er så bange hele tiden for at sige eller gøre noget dumt."
Han tager sine arme omkring mig og knuger mig tæt ind til sig, jeg taget min arme omkring han og vi står bare sådan lidt unden nogen af os siger noget, til sidst hvisker han
" vi skal nok klare det og finder ud af det hele sammen det lover jeg dig"
Han kigger på mig og hans øjne lyser af ærlighed og forsætter
"Ligemeget hvad der sker ved jeg at der er niger specielt mellem os og jeg ved at det hele nok skal gå"
Han kysse mig og krammer mig igen, jeg føler mig så tryg når jeg er samme med ham han får mig til at føle mig så rolig.

Hej alle sammen jeg håber i kan lide min historie! Sig endelige til hvis indstillet nogle spørgsmål omkring den eller der er noget i gerne vil vide
Og tudsin tak fordi i læser mig historie!!!