min brors bedste ven..

Kapitel 5

2 dage senere
Der er en stor fest i morgen og alle skal med, jeg tænker det er en god mulighed for at jeg kan være lidt alene med Mark uden at blive opdaget hvis de fleste er til fest og er fulde, jeg skal bare have ham til ikke at tage afsted.
A er du hjemme?
M ja men mine forældre er hjemme. Er det noget galt?
A nej skal bare lige hurtig snakke med dig, kommer om til dit vindue
Jeg hoppe ud af mit vindue og går igennem det hul der er i hækken over til Marks have og går om til hans vindue og banker på, han åbner det så jeg kan hoppe ind, han kigger lidt underligt på mig før han siger
"Jeg troede ikke vi måtte gøre det her?"
"Det må vi heller ikke men 1. Jeg spurgte først og 2. Det her er sikre end at ringe til dig"
"Ja okay det har du nok ret i, hvad vil du så snakke med mig om?"
"Jeg har et forslag til dig"
"Et forslag? Det lyder interesant"
Det er det også, du ved at Mikkel holder fest og alle skal med i morgen ikke?"
"Jaer?"
"Jeg tænkte at det var en god mulighed for os for at vi kunne være lidt sammen unden nogle ville vide det fordi de alle sammen sikkert er fulde og til fest. Så hvis du har lyst skal du bare lade vær med at tage med i morgen og finden en undskyldning overfor Kasper"
"Jeg kan godt lide din tanke gang! Ikke alene er du meget køn at kigge med men også meget klog"
"Har du først fundet ud af det nu? Har du aftale noget med Kasper om det?"
"Kun at vi køre der over sammen, men pjækker bare fra skole og siger til ham at jeg er syg. Hvordan har du tænkt dig at slippe afsted med ikke at tage med i er jo altid med til Mikkels fester?"
"Som du ved så jeg Mikkel lidt for noget tid siden og det endte på igen måde godt så har ikke lovet pigerne at jeg tage med jeg trak lidt på det da de spurgte og kom til at se det som en god mulighed for ikke at tage med, havde sikkert ikke taget afsted alligevel gider ikke glo på hans grimme fjæs eller være i hans hus en hel aften"
"Hmm... ja det er rigtig nok. Okay så har vi en date i morgen!"
" jeg er glad for at du kan lide min idé"
"Jeg elsker din idé. Må jeg spørge hvad der skete mellem jer?"
" ja vi have set hinanden i lidt over 1 måned og han syntes det var på tide at age næste skridt, du ved og jeg følget bare ikke for det.... nej det lød forkert jeg havde bare et lys til at det skulle være ham, han er super sød og sjov og sådan men"
"Jeg ved forstår godt hvad du mener, og det blev han sur over eller hvad?"
"Sur er vist en underdrivelse af hvad der skete, vi var hjemme ved ham og han blev ved med at ligge op til det selv om vi havde snakket om det tidligere på dagen og jeg havde sagt jeg ikke var klar til at det skulle være nu. Men det virket til at han ikke helt havde forstået det så han forsatte med at prøve, til sidst skubbet jeg ham af mig og tog mine ting og skulle lige til at åbne døren til hans værelse og gå, da han banket den i og spurgte om det var fordi det var ham eller hvorfor jeg ikke gad. Jeg anede ikke hvad jeg skulle sige hvor det var jo fordi det var ham men det kunne jeg jo ikke fortælle ham, så jeg prøvede at sætte mit bedst pokerface på og sagde at det var mig som ikke var klar endnu og at jeg ikke syntes det skulle være i dag. Jeg kun med det samme se at han ikke troede på hvad jeg sagde, jeg kender ham jo rimelig godt så jeg ved at ikke er godt til at styre sig selv når han bliver sur og han var helt rød i hovedet af raseri." Jeg får helt kuldegysninger ved at tænke tilbage på den aften jeg har stadige mareridt om det der skete, jeg kigge ned i gulvet og ved ikke helst om jeg skal fortælle ham resten han så mig jo selv da Kasper havde hente mig og han mødte os unden for.
"Du ryster jo ikke, bare slap af du behøver ikke fortælle mig noget hvis du ikke er klar til det"
"Du så mig den aften, da Kasper havde hente mig"
"Var det han det havde gjorte det ved dig?"
Jeg kigger stadig ved i gulvet men kan se han begynder at spænde i kroppen fordi han bliver sur, han taget min hånd og trækker mig ind til sig og holdet mig tæt.
"Han spurgte mig hvem det så skulle være hvis det ikke skulle være ham, men jeg svaret ham ikke fordi jeg ikke ville fortælle ham det fordi så blev jeg nød til at indrømme det og det ville jeg ikke på det tidspunkt. Jeg blevet ved men at kigge ned i gulvet for at undgå hans vrede øjne for han har altid skræmt mig når han er sur, men han tog min hage med sin hånd og tvang mig til at kigge på ham, jeg prøvede at vride mig fri fra hans greb men han strammet bare til om presset mig helt op af døren så jeg slet ikke kunne bevæge mig. Jeg fik valget mellem at fortælle ham det eller... han ville...gøre det selv om jeg ikke ville, jeg vidste jo godt hvis navn jeg skulle sige men kunne ikke få det udover mine læber, han tog fat i mig og kastet mig med på gulvet og satte sig oven på mig og prøvet at kysse mig men jeg fjernet mit hovede ham tog fat i mit hoved og holdet det fast men da han var millimeter fra mit hovedet skreg jeg det bare hvem det skulle være, han stirret på mig inden han begynde at tæske løs på mig. På et tidspunkt Løkkes det mig at komme fri og fik sparket ham i skridtet så jeg kunne løbe væk. Jeg indtil jeg var sikket på han ikke vidste hvor jeg var og ringet til Kasper"
"Jeg har lyst til at tage med i morgen men kun for at smadre ham fuldstændig! Hvorfor tager Kasper med i morgen?"
Fordi han ikke ved hvad der virkelig skete den aften han ved det samme som jeg fortale dig da vi mødte dig"
"Det lorte i historie du kom med er der jo alligevel igen af så der troede på så jeg troede du havde fortalt ham sandheden senere"
"Nej selv om han har spurgt flere gange og du siger det heller ikke!"
"Nej nej det skal jeg nok lade vær med. Hvis navn sagde du?"
Jeg kigget bare op på ham med et hvem tror du selv udtryk.
"Hvorfor tror du jeg ikke fortalte ham sandheden så ville der ligesom komme andre sandheder frem der ikke skulle"
Marks synsvinkel
Jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige til alt det hun lige har fortalt mig, jeg følget mig på en måde skyldig jeg ved jo det var mit navn hun sagde, og tanker om at hun er blevet banket pga. af det gør mig så vred han burdet smage sin egen medicin.
Amilias synsvinkel igen
"Så har vi en aftale i morgen du siger du er syg og jeg siger at jeg ikke gider komme?"
"Ja selvfølgelig har vi det"
"Jeg må heller gå nu jeg er lidt træt"
Jeg går ud af hans arme og går hen til vinduet og skal lige til at kravle op da han tager fat i mig og vender mig om og inder jeg når at sige eller gøre noget er hans læbe på mine, jeg ligger mine arme omkring hans hals og kysser ham tilbage. Det er som om han tager alt hvad jeg giv og omvendt jeg gør det samme det er det mest passioneret kys jeg noget sinde har oplevet.
"Der er aldrig noget der rør dig igen det lover jeg! Vi ses i morgen smukke"
Jeg stille mig på tær og kysser ham igen inden jeg hopper ud af vinduet og går hjem.