Juleånden

3. December

Lørdag morgen var Ida allerede ude af sengen, med favnen fuld af mad på vej hen til stalden. Hendes familie lå stadig under den varme dyne, undtagen Nikolaj som kiggede forvirrende ud af vinduet på Ida. Han rynkede sin pande. Han skyndte sig at hoppe i tøjet, og gik hen mod stalden til Ida. Han bankede på den knirkende stalddør, og Ida kom for at åbne. "Hvad laver du så tidligt om morgen i stalden? Spurgte Nikolaj, Ida kiggede rundt omkring sig, og tænkte at dette var en oplagt mulighed. Hun tog sin højre hånd frem, og Nikolaj tog fat om den. Ida førte ham ind i stalden, og bedte ham om at sidde ned. "Ida? Hvad har du gang i?" spurgte Nikolaj. Ida begyndte at kalde. "Pjuske? Pjuske? Pjuske hvor blev du af?" Nikolaj tror hun har mistet forstanden. Pjuske kom frem fra sit hjørne, og stod ved siden af Ida, foran Nikolaj. "Se!" sagde Ida og pegede på Pjuske. Nikolaj kiggede ud i luften, "Hvad er det jeg skal se?" spurgte Nikolaj. Ida vendte sine øjne, "Du skal se Pjuske dumme!" svarer Ida. Pjuske hvisker hende i øret, "Han kan ikke se mig, husker du?".

"Er det der julefis du har gang i nu?" spurgte Nikolaj. Ida sætter sig ned foran Nikolaj, og tager hans hænder for at holde om dem. "Kan du slet ikke huske julen? Tiden hvor vi bager, pakker gaver op, og ser julekalender. Juleaften må du kunne huske, hjerternes fest! Hvor mor og far står i køkkenet hele dagen, og vi venter utålmodigt på at julemanden kommer i timevis. Det den tid på året hvor vi alle sammen er sammen." sagde Ida med et håb i øjnene. Nikolaj drejer på hovedet. "Prøv at lukke øjnene, og åben dit sind helt op, og tro på alt hvad du kan omkring julen" sagde Ida. Nikolaj lukkede sine øjne i, og Pjuske satte sig foran ham. Pjuske tog det sidste sum guldglitter han havde tilbage i lommen, og begyndte at puste det i hovedet på Nikolaj. Nikolaj åbnede sine øjne op, og råber "Nu kan jeg huske julen!" Ida kigger begejstrede på ham og begynder at hoppe rundt i stalden. "Kan du virkelig?" Nikolaj begynder at grine, "Nej Ida, det kan jeg ikke. For julen findes ikke" siger Nikolaj. Ida rækker tunge ad ham og begynder at græde. Nikolaj bliver helt bekymret og sætter sig på hug foran hende, og tørre den kommende tåre væk. "Er det ikke på tide du dropper det her fis?" spurgte Nikolaj og holdte om Ida. "Nikolaj jeg lover med alt hvad jeg har, at det her ikke er fis. Jeg har virkelig brug for din hjælp til at få julen tilbage." Nikolaj gav sig to sekunder til at tygge på sagen, men til sidst nikkede han.

Nikolaj satte sig ned igen, og begyndte at lukke øjnene. Han kørte alle tankerne om jul rundt i sit hovedet, og pludseligt dukkede det op. Han åbnede øjnene og så Pjuske foran sig. Hans øjne blev så store som tekopper. "Hvem er det?" råbte Nikolaj ud i stalden. Pjuske tog hånden frem "Jeg hedder Pjuske og jeg er EN ægte nisse, vi har virkelig brug for din hjælp til at redde julen, og det skal virkelog være snart" sagde Pjuske og nyste. Nikolaj trykkede pjuske i hånden.