Juleånden

4. December

Pjuske gav slip på Nikolajs hånd, og kiggede over på Ida. Han smilte. Ida løb hen til Nikolaj, og gav ham det største kram. Pjuske kiggede hen mod døren, hvor hans søster trådte ind ad døren. "Ederra! Du er i live" råbte Pjuske, og skyndte sig hen til hende. Ederra satte sig ned, og krammede Pjuske hårdt. "Hold op hvor har jeg savnet dig!" sagde Ederra. Nikolaj fik øje på Ederra. Hun er det smukkeste han nogensinde har set. Hun har langt lyst bølget hår, de klareste blå øjne, og de sødeste smilehuller. Hun er iklædt en rød sweater, en sort kort nederdel med tynde strømpebukser, og et par sorte støvler. Hendes ben er spinkle, og arme tynde. Hendes læber er fyldige og røde, hun har de længste naturlige øjenvipper, og mørke øjenbryn. Hendes øjne mødtes Nikolaj. De kigger i lang tid på hinanden, som om de er i hver sin verden. De beundrer hinanden. Nikolaj rejste sig op, og gik hen mod Ederra. Hun smilte, og hendes smilehuller tittede frem. Nikolaj rakte sin hånd frem, og trykkede hende blidt. Ida og Pjuske kiggede på hinanden, og fniste hende i hjørnet. Ederra kiggede ned i gulvet genert. "Jeg hedder Ederra, og er Pjuskes nissesøster" sagde Ederra. Hun kiggede dybt ind i Nikolajs grønne lysende øjne. "Jeg hedder Nikolaj, og jeg er Idas bror." sagde Nikolaj. Ida trådte frem og introduceret sig også for Ederra. "Hvordan er du kommet hertil?" spurgte Pjuske. "Næsten alle nisser er blevet meget syge, og vores nissekræfter forsvinder mere og mere, jeg blev nød til at finde dig. Det var ikke særligt svært, men vi er nogle af de eneste tilbage Pjuske. Vi har ansvaret for at julen tilbage, og at redde alle nisserne. De regner med os!" sagde Ederra. "Det syntes jeg ærligt talt, er et meget stort ansvar" sagde Pjuske bekymrende. "Bare rolig Pjuske og Ederra, Nikolaj og jeg skal nok hjælpe, det lover vi." sagde Ida og Nikolaj nikkede. "Vi skal nok få julen tilbage" sagde Nikolaj, og smilte hen til Ederra. "Det betyder så meget for os alle sammen, vi må bekæmpe det her med alt vores kærlighed" sagde Ederra og gav alle et anerkendende blik.

De satte sig alle fire rundt i en rundkreds, på staldgulvet. "Hvem tror i har gjort så julen er forsvundet?" spurgte Ida. "Det må være en der afskyder julen forfærdelig meget" sagde Pjuske.

"Der var engang hvor nogle prøvede at spolere julen før, men det meget lang tid siden" sagde Ederra. "Hvem var det?" spurgte Nikolaj. "Altså, i kender alle sammen Santa Lucia ikke?" Spurgte Ederra. Alle nikkede. "Hun har haft en ond stedsøster, som altid har hadet julen, og man siger at hun levede i skyggen af Santa Lucia. Der menses at hun aldrig blev elsket, og aldrig har fået den opmærksomhed hun har haft brug for. Hun har prøvet at spolere julen, for femhundrede år siden. Heldigvis, var det uden held." sagde Ederra. "Hvad skete der så med hende?" spurgte Ida. "Ingen har set hende siden, men der siges at hun ville gøre hævn en skønne dag".

Pjuske, "Jeg ved det!"