Farligt forfulgt

Afsnit et- Ethan Makavski

Jeg smider min taske på min seng og sætter mig på min stol. Jeg slår min bærbar op og går ind på Skype. Jeg trykker ind på mine og Ethan Makasvski's beskeder. Ethan er min lidt alla net flirt. Ethan er seksten og er fra København, ligesom mig. Han virker utroligt sød og jeg skal møde ham på fredag. Jeg kan ikke vente i de fire dages vente tid. Tiden går hurtigt og pludselig er det Lørdag og Ethan kommer snart. Jeg river alt mit tøj af sine knager for at finde det perfekte outfit. Det tager sin tid før jeg finder det mest perfekte sæt tøj nogensinde! En sød grå croptop, en sød nederdel og et par addidas super Star sko og en choker jeg købte i Brasilien. Jeg er så klar på Ethan kommer. Vi skriver et par timer før han er her sammen.

(E: Ethan- S: Scarlet)
E: heyy
S: hey Ethan. Er du her snart?
E: om en time cirka
S: nice. Glæder mig sygt meget til at se dig!
E: Ilm. Glæder mig til at vise dig noget. Noget jeg aldrig har vist nogen før, så det er noget specielt.
S: Hvad er det?
E: Hehe, du er nysgerrig?
S: Øhm ja?
E: Du får se

(Samtale slut)

Han virkede lidt underlig da vi skrev tidligere. Måske han vil blive min kæreste? Måske synes han jeg er sød? Eller noget helt andet?

Timerne flyver afsted og der bliver banket på. Jeg løber ned og flår døren op. Ethans ansigt kommer til syne og jeg omfavner ham. Han smiler skævt til mig og ser lidt underlig ud. "Hej!" Siger jeg før det bliver akavet. "Hej.." hans stemme er stille og nervøs. Jeg kigger mærkeligt på ham og han kigger mærkeligt på mig. Jeg tror vi begge er i den akavet situaiton hvor vi ikke ved om vi skal give hånd eller kramme. "Kom ind!" Siger jeg ivrigt og rækker ud efter en af hans tasker som han hurtigt trækker ind til sig. "Er dine forældre hjemme?" siger han. Det var da et mærkeligt spørgsmål? Måske er han bange for at møde min forældre. Jeg ryster på hoved og siger: "nej? De er i Tyskland med min lillesøster." Han smiler til mig og retter på sine tasker. "Kom," jeg viser ham op på mit værelse og siger han bare kan lægge sine tasker. Han lægger selfølgelig sine tasker men han virker ikke glad for det. Jeg tager min telefon som ligger til opladning på gulvet. Jeg mærker noget tage rundt om mine hofter og jeg stritter imod. Jeg vender mig og Ethan holder fast i mig. Jeg kigger ind i hans øjne som er store og kolde. "Ethan.. jeg har ikke lyst, please stop med det.." prøver jeg at sige men han skubber mig bare ind mod væggen. Jeg skriger men han holder sin hånd for min mund. Han kigger koldt på mig. Nu forstår jeg hvorfor han virket så mærkelig..