Michelle stillede sig rankt op på scenen, efter vi alle havde modtaget vores papirer.
Hendes lyse, glatte lokker var sat op i en stram knold, og hun havde en skarp, pink læbestift på.
"Gymnasiet," begyndte hun tøvende, imens hun læste op af hendes noter.
"En tid vi aldrig vil glemme. Vi aldrig kan glemme. Det her er hvor vores livs skeptiske blikke, og dramaer fandt sted. Hvor vi fandt venskab, skøre fester, og selvfølgelig lad os ikke glemme de meget forfærdelige eksaminer..." Folk lo. Jeg fandt det ikke særlig sjovt. Måske fordi at det var en plat joke, eller fordi jeg var lidt chokeret over, at Michelle var blevet valgt til at holde tale.
"Men ligemeget hvor kedeligt det var, var der altid et eller andet gnist der fik os til, at stå op op morgenen, for at se de venner vi elsker og holder af. En stor vennekreds eller ej, så var det her sted der hvor vi følte os tilpas.
Men nu skal vi videre på rejsen, hen til College, Uni, eller noget helt tredje.
Og vores minder og gode tider, skal gives videre til de nye elever.
Tak." hun stillede sig rømmende væk fra den høje mikrofon.
Alle klappede og jublede, og jeg placerede mine håndflader sammen, så folk i det mindste fik den indsigt af, at jeg klappede. Michelle var en bitch. Kort sagt. En falsk en endda.
YOU ARE READING
Promise
RomanceHan var det smukkeste væsen jeg nogensinde havde set. Krystalblå øjne, der var fyldt op med mørke hemmeligheder. Mørkt, usat hår. Han var perfekt, men alligevel den mest fejlfyldte mand på jorden. Han var skadet... Men jeg havde håb. Håb om, at jeg...
