Marcus and Martinus (afsluttet)

Kapitel 32 (afslutning!)

Milles synsvinkel

"Okay så er alle med?" Spørg jeg da Tinus og jeg har forklaret vores plan.
"Ja, så Lausen her går med mig og Tinus tager Mille, har jeg ret?" Spørg Mac for at være sikker.
"Præcis Mac" svare jeg, "og så mødes vi i studiet kl 17 i aften okay?"
"Jep" svare de alle lidt forskudt.

Så lige nu er Tinus og jeg på vej hjem til mig for at finde min computer, vi går i absolut stilhed, det er vildt akavet.

Martinus' synsvinkel

Det er vild akavet at gå med hende, engang kunne vi snakke om alt mellem himmel og jord og nu, nu så er det næsten som totur og gå med hende i stilheden, men det kan også have noget at gøre med at Mac og Laura i sidste uge "rottede" sig sammen mod mig, så jeg ville indrømme at jeg har følelser for Mille.

----------------flashback-------------

"Ja vi ses Malthe!" Råber jeg og går ind af døren, Malthe og keg har lige spillet lidt bold men han skulle videre, og jeg må ærgerligt indrømme at jeg også er blevet ret så træt.
"Hey Mac!" Råber jeg da jeg smækker døren i, men jeg for intet svar. Mærkeligt.
Jeg går langsomt ind i huset og gør op på Macs værelse, og åbner og da jeg kommer ind sidder Mac ved sit skrivebord.
"NU!" Råber han og døren bag mig bliver lukket.
Hurtigt vender jeg mig rundt og der står Laura og spærre den eneste udgang! Hvad sker der?!
"Okay, hvad sker der?" Spørg jeg, for ærligtalt så er jeg lidt skræmt, men altså hvem ville ikke være der hvis ens bror og hans kæreste som for dens sags skyld også er en af mine bedste venner.
Der er stilhed lidt men Laura udbryder så: "Forhelved Mac så sig det dog!"
"Okay Martinus, Laura og jeg er ved at være godt træt af at du skjuler alle dine følelser"
"Vel gør jeg da ej!" Udbryder jeg frustreret.
"Tinus du er vild med Mille" siger Laura, "og det er der ikke noget galt i."
"Ikke en skid at jeg er vild med Mille! Og lad mig så gå!" Siger jeg med en meget irriteret stemme.
"Okay, men inden du gør så vil jeg høre om du ikke vil ha denne her tilbage?" Spørg Marcus og holder en bamse frem, og da jeg kigger nærmere på den kan jeg med det samme se at det er den bamse Mille gav mig da hun kom hjem fra Paris da vi var 9 og selvom den er grim for det er den virkelig, det er en virkelig uhyggelig tyk flodhest, men jeg har aldrig nænnet at smide den ud.
"Nej den har jeg da ikke brug for" prøver jeg at overbevise dem om.
"Så du vil ikke ha noget imod at jeg måske river benet af?" Spørg Marcus og trækker langsomt i benet og for hvert sting der går op føles det om at han stikker en kniv i hjertet på mig.
"STOP!" Råber jeg og løber hen og overflader Marcus og river bamsen ud af hænderne på ham.
"Hvad sker der med mig?" Hvisker jeg stille til mig selv, men det gør ikke så godt, for Laura stiller sig ved siden af mig og trækker mig ind i et kram og siger: "Der sker ikke andet end at du har forelsket dig i en god veninde, men det er der ikke noget galt i"

-------------flashback slut-----------

Milles synsvinkel

Hvorfor siger han ikke noget? Synes han ikke at det er akavet?
Hvorfor prøver han ikke at gøre noget?!
Imens jeg går her med ham ved min side, i min egne tanker så ligger jeg ikke mærke til mine omgivelser og jeg vader direkte ind i en lygtepæl og falder til jorden.
"Av Forhelved" bander jeg og tager en hånd til panden.
"Forhelved Mille hvad har du gang i?" Udbryder Martinus grinende, altså tænker han mon overhovedet på at jeg ligger her nede på jorden.
"Jamen tak for hjælpen" siger jeg frustreret og rejser mig op.
"Kom nu!" Siger  jeg til Martinus og så går vi igen i stilhed til vi når mit hus og vi gør op på mit værelse.
"Nå lad os finde den computer" siger Martinus og går igang med at lede og han tænker slet ikke over at det er min computer og mit værelse, jeg burde vide hvor den ligger så imens Martinus roder igennem mit skrivebord og skuffer, hvor jeg derimod går hen til min seng og tager min fine lille computer.
"Øhm Tinus" rømmer jeg mig så han vender om og jeg siger enlig ikke noget han stirre bare på computeren, så jeg vender mig rundt og smider mig i min seng og begynder at logge ind på studiets hovedcomputer så vi kan fonde video-optagelsen fra i går med alt balladen.

"Kan du finde det?" Spørg Martinus utålmodigt.
"Nej for 117. Gang nej!" Siger jeg irriteret.
"Jamen så skynd dig" siger Martinus.
"Det virker ikke engang som om du prøver og rede din veninde" siger Martinus lavt, jeg tror ikke at det var meningen at jeg skulle høre det men det gjorde jeg!
"Hvad sagde du lige? Prøv og gør her Laura betyder alt for mig, jeg elsker hende jo, hende, Mac drengene, og engang dig!" Råber jeg, "jeg var vild med dig! Okay?! Jeg havde de sygeste følelser for dig, men at du kan tro sådan noget om mig, det ændre alt!" Siger jeg vredt og går over og til computeren og leder videre.

Martinus' synsvinkel

What! Hun er vild med mig! Nej vent hun VAR vild med mig! Org jeg har dummet mig godt og grundigt.

"Fundet" lyder det over fra Mille.
"Hvad lad mig se" siger jeg ivrigt og løber over og kaster mig ved siden af hende, og der på skærmen på Mille lille Lenovo skærm ser man hele scenen fra i går, den måde Laura starter med at gå væk og den måde hvor Andrea slår ud efter hende.
Det er jo forfærdeligt!

"Vi bliver nød til at finde Mac og Laura og fortælle hende dem det" ud bryder jeg og der spæner Mille og jeg neden under og ud af døren.

Milles synsvinkel

Selvom jeg er sur på Martinus så er jeg simpelthen så lykkelig at der lige nu er ligemeget.
Jeg tager min telefon frem og skriver til Laura: ingen spørgsmål bare mød Martinus og jeg i studiet hurtigst muligt! <3

"Vi kom så hurtigt vi kunne" siger Laura så snart hende og Marcus ankommer til studiet.
"Det fint men kom nu vi har nogen ting vi skal vise Jon" siger jeg og løber ind i studiet og de første jeg ser er 2 mega snot dumme tøsser, men jeg er ligeglad jeg fortsætter målrettet mod Jon.
 

"Hej Mille hvad kan jeg hjælpe dig med?" Spørg Jon da jeg går ind på hans kontor.
"Jeg har noget du skal se" siger jeg og sætte min computer foran ham og så kigger han meget uforstående på skærmen men fokusere stadig på det drama på skærmen.

Imens Jon har sidder og set videoen er de andre kommet ind til os.
"Laura jeg er virkelig ked af den måde jeg reagerede på, men altså jeg har lige 2 piger jeg skal have smidt ud forevigt.
"Yes!" Råber jeg og løber hen og krammer Laura.

Da vi har stået et stykke tid og krammet så kommer Jon og kjell-Eric ind.
"Nu når i er samlet vil vi gerne fortælle jer noget" starter Jon ud.
"Jeg har jo ikke kun jer og fokusere på så jeg trækker mig tilbage og jeg har bedt Kjell-Eric om at overtage"
"What!" Udbryder vi, og så løber vi hen og krammer dem begge og bagefter giver hinanden et kram og jeg tror mine følelser tog over for da jeg når til Martinus kysser jeg ham.... på munden.
"Ej, undskyld" siger jeg og bliver helt rød i kinderne.
"Nej nej det fint vi er glad!
Gør det igen!" Udbryder han og smiler.
Jeg fniser, stiller mig på tæer og læner mig ind mod ham og kysser ham på munden, og i baggrunden kan jeg høre de andre råbe "uhhh" men jeg er ligeglad for lige nu står jeg og kysseris livs kærlighed.

Hej allesammen det her var sidste kapitel og jeg vil bare gerne takke jer allesammen for at følge med i min historie.
Jeg vil også gerne luge forklare hvorfor der har været billeder af min dejlige veninde i nogen af kapitlerne og det er der simpelthen fordi at Laura er baseret på hende og denne bog er dedikeret til hende😂❤️
men igen mange tak for at være sø trofaste læsere😘
Og derfor vil jeg gerne sige jeg tak ved at der den 21. Februar😂😘❤️
(Marcus og martinus' fødselsdag)
Men altså der vil udkomme en ny bog!
Jeg vil ikke afsløre hvad den handler om men håber at i også vil være mega dejlige også at læse den😘❤️

Slut herfra for en stund😘❤️
-Julie😘❤️