Marcus and Martinus (afsluttet)

Kapitel 18

Det er et par dage siden Mac fandt ud af at jeg ikke var syg. Jeg har også fået talt med tinus og vi er cool. Jeg sagde bare at min mor ikke havde nok v'er så vi blev sendt hjem.

Men altså idag så kommer en af mine gamle venner på besøg. Han er fra Bergen så jeg ser ham ikke så tit.
Jeg har aftalt med Lause og drengene at vi tager i studiet så han kan møde dem.
Imen jeg sidder her i mine tanker så lægger jeg sket ikke mærke til at døren er gået op, jeg lægger først mærke til noget da der er en der lægger sine hænder foran mine øjne.
Så hurtigt som lynet så rejser jeg mig og hopper i armene på ham, min elskede ven Gustav.

"Hvad så har du savnet mig så meget?" Spørg Gustav og er ved at flække af grin.
"Ja er du sindsyg!" Svare jeg og hopper ned fra Gustav.
"Så er det heldigt at jeg har gaver med" siger Gustav og holder en pose op foran mig.
"Ej Gustav det skulle du kkke har gjort" siger jeg da jeg ser hvad han har købt.
"Jo alt til min bedste veninde, hun fortjener det bedste" siger han
"Tusind tak" siger jeg og giver ham en mega krammer.
"Men altså Gustav nu skal vi i studiet" siger jeg bestemt og trækker Gustav med ud i gangen så vi kan få sko og jakke på.

Jeg åbner døren ind til studiet og der sidder de.

"Gustav det her er: Laura, Marcus og Martinus, venner det her er Gustav" siger jeg.
"Malthe, Simon, Lucas og Sam kunne desværre ikke idag" siger jeg hurtigt.
"Jamen Hej" siger de lidt forskudt og så sætter jeg mig ned sammen med Gustav.
"Gustav hvordan kender du Mille?" Spørg Laura.
"Jo altså, Mille var i Bergen og besøge sin moster som er min nabo, og som har en søn på min alder så der mødte Mille og jeg hinanden" svare Gustav.
Og sådan sidder vi enlig bare og snakker indtil min mobil ringer.

Samtalen:

Far: Hej Mille. Kom på hospitalet nu mor skal føde!"

Mig: okay far jeg skynder mig.

Samtale slut.

"Hvad så?" Spørg Marcus imens jeg er ved at tage sko og jakke på.
"Min mor skal føde" siger jeg og hurtigt er de oppe af sofaen og så tager vi sammen til hospitalet.

"Har hun født?!" Spørg jeg min far da jeg kommer ind på hospitalet.
"Hun er igang kom!" Siger min far.
"I venter her siger jeg og kigger på de andre.

Og lige da vi kommer ind af døren så for min mor lagt en lille baby i sin arme, og Tobias  kommer løbende over og giver mig en krammer.
"Jeg skal være storebror!" Siger han med det største smil plantet i fjæset.

"Mille du må gerne hente de andre" siger min mor og kigger på mig.

Jeg nikker og går ud på gangen.
"I må gerne komme ind nu" siger jeg og så følger de efter mig ind på stuen.

"Hej" siger de i kor.
"Hej" siger min mor.
"Og tillykke med den lille" siger Laura.
"Ja tillykke" skynder drengene sig at sige.
"Mange tak" svare min mor.
Vi går over mod min mors seng.
"Mille vi har besluttet at dig og Tobias for lov til at vælge hvad hun skal hedde" siger min mor.
"HUN!" Skriger Tobias, har jeg fået en lillesøster.
"Vær glad for det Tobias, små babyer er gode til det med damerne" siger Marcus.
"Tobias hvad synes du hun skal hedde?" Spørg jeg ham.
"Jeg synes hun skal hedde Maria" suger Tobias.
"Okay så hedder hun her med Maria" siger jeg og kigger på min lillesøster.
"Vil du prøve og holde hende" spørg min mor.
"Meget gerne" svare jeg og for rækker hende.
Gustav kommer hen og ligger armen over mine skuldre, jeg kigger kort op på ham og smiler og kigge så ned på Maria og siger: "velkommen til verden Maria.

Martinus' synsvinkel

Da Gustav ligger armen over milles skuldre for jeg det dårligt, altså jeg kan jo ikke lide Mille som andet
end en ven jo.. eller kan jeg?

Hey folkens så kom der endelig er kapitel så håber i kunne lide det❤️