Denial (Danish)

10. Noget på færde

Word count: 1932

~ Rose

Forbandede som bare i helvede. Irriterende helt op i røven. Klamme stodder.

Hævnen skal nok blive sød, det er sikkert.

Oh, shit. Det lød næsten som et digt, aha aha.

Flere planer har formet sig oppe i mit hoved som jeg sidder her i et lille, klaustrofobisk og kedeligt rum.

Og hvis skyld er det så? Mh, lad mig se... oh yeah, det må være Camerons.

Samtidig med det synes jeg efterhånden, at jeg kan erklærer, at regnbue guden tydeligvis har forrådt mig. Personen kan med sikkerhed ikke lide mig. Jeg mener, ja, jeg har fået en lækker lærer, og ham der forklarede om sex var lamslående, men hvad med den alpha legende, mine mareridt, min pludselig paranoia og nu det her?

Flere timer er gået, og intet er sket siden, undtagen mig som har siddet tilbage fuldstændig frustreret og fyldt med vrede. Oven i det, føler jeg mig sørget.

Ingen har fundet mig, jeg har bare siddet her helt overladt til mig selv sammen med en masse gamle lugtende koste og mobber. Det eneste at tage mig til, er at kigge på mit armbåndsur og tælle sekunderne, minutterne og timerne. Også selvfølgelig at drukne mig selv i tanker.

Måske er Cameron alphaen? Det ville forklarer hans snifferi, hans styrke og hans pludselige intentioner om at låse mig inde. Men hvorfor så på skolen?

Har mine forældre opdaget at jeg ikke er kommet hjem? Og hvad med Shannon? For ikke at nævne mine timer, jeg aldrig mødte op til. En utrolig lang eftersidning venter helt sikkert på mig, når jeg engang slipper væk fra det her stinkende rum. Hvis det overhovedet sker. Cameron sidder sikkert og laver planer om at spise mig lige nu.

Okay wow, tror jeg helt seriøst at Cameron vil æde mig? Jeg er virkelig langt ude.

Pludselig lyder havregrød meget mere indbydende.

Hvis jeg bare havde sagt nej til Shannon og gået til frokost, så ville jeg slet ikke sidde hjælpeløs låst inde i et freaking kosteskab! Eller Shannon kunne få sig en større blære.

Ud af et lille vindue oppe i hjørnet kan jeg se at det er blevet mørkt. Damn it.

Skygger af træer når ind til mig igennem vinduet, og jeg sidder og studerer dem. De ligner egentlig bare krogede kruseduller. Hvad har jeg ellers at tage mig til?
Ik' døm, okay.

Mørket har også for længst lagt sig over mig, og jeg bliver nu bragt tilbage til den gyserfilm, jeg så sammen med Shannon.

Hvorfor så vi også den?

Hvis ikke jeg snart kommer ud, ender det helt sikkert med, at jeg skal sove herinde. Great, også kan jeg jo holde alle de lækre koste med selskab.

Én god ting er der dog. Jeg er i det mindste beskyttet imod alphaen, hvis han overhovedet findes. Hvem ville nogensinde tro, at jeg stadig var på skolen om aften? Det havde jeg ikke engang selv troet.

Et par skridt høres pludselig ude på gangen, hvilket får mig til at stivne. Hvem er det? Okay, jeg skal ikke være ligesom dem i gyserfilmene, hvor de bare skriger eller går lige imod væsenet. Jeg skal i hvert fald flygte, jeg skal ikke nyde noget af at blive fanget af et slimet, skrækindjagende monster, der dræber/spiser mig på få sekunder. Jeg skal fandme bare væk fra det her sted!