Overnaturlig

Bordet i kantinen

"Hey Hey Hey! Stop med at hive i mig!" Du kan da godt vise mig vejen til kantinen på en normal måde!" Han slipper mig, og siger "det kan jeg vel godt." Han ser næsten trist ud og jeg siger hurtigt. "Det har ikke noget med dig at gøre, jeg ved bare ikke hvem du er, eller hvad du hedder.." "Nåh mit navn er Aksel, hvad er dit?" Jeg svarer "Helena."

Så står vi inde i kantinen, og han tager fat om mit håndled igen, og hiver mig hen til et bord hvor der sidder en masse mennesker. De er alle sammen vidt forskellige. Det eneste de alle sammen har til fælles er de store brune øjne, der næsten ser gyldne ud, og så de rovdyragtige smil de sender mig.

Det er tydeligt fra første sekund at jeg kommer gående at de ikke kan lide mig. Aksel sætter sig ved bordet, og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, for der er ikke flere stole. Aksel lægger mærke til det, og henter en stol til mig. Jeg sætter mig forsigtigt ned, og holder ellers bare min mund. Aksel banker en enkelt gang i bordet, og alle stopper med at snakke, og kigger på os. "Det her er Helena, jeg har tænkt mig at hun får lov til at sidde ved det her bord, for hun er min helt særlige nye ven." Han kigger intenst på alle ved bordet. "Bare se om i kan være søde ved hende. Ikke?" Jeg kigger bare ned i bordpladen.

Pludselig ser jeg pigen med telefonen, og den sorte makeup -Anna, stå i den anden ende af kantinen. Når jeg kigger ordentligt på hende synes jeg at hun er smuk, og selvom at jeg plejer at synes at goth-stilen er lidt ynkelig, ser hun hverken ynkelig eller svag ud. Det beundrer jeg meget, og pludselig får jeg øjenkontakt med hende. Hun skynder sig at forsvinde i mængden. Måske er hun bare sådan en der er lidt overfølsom over for nye ting? Måske skulle jeg prøve at lære hende bedre at kende? Jeg ved det ikke, lige nu prøver jeg bare at få øjenkontakt med Aksel. Jeg vil gerne væk fra det her bord..