HAM & HANS TVILLING

Kapitel 7

Kapitel 7

Weekenden havde endelig ramt, og jeg skulle være sammen med Adela i eftermiddag til imorgen. Hun kommer herhjem, og vi er alene hjemme. Mine forældre skal til Oslo hele weekenden, for at hente vores nye sofa. Så de valgte at lave en weekendtur ud af det, og jeg valgte at blive hjemme. Den sofa vi havde, var egenlig meget fed, men den var sørme gammel.

"Hvad synes du enlig om klassen?" spurgte jeg, imens vi lavede aftensmad.

"Den er vel fin nok, jeg snakker dog ikke med så mange. De eneste der har taget godt imod mig, specielt Marcus"

Vi grinede begge.

"Pigerne i klassen bryder jeg mig ikke om" foresatte hun.

"Jeg er enig, jeg snakker kun med Marcus og Martinus - og dig selvfølgelig" smilte jeg. Vi snakkede videre, mens vi lavede videre med maden. Vi fik noget laks, brød og lidt salat.

"Du sagde Marcus havde taget specielt godt imod dig, uddyb" sagde jeg, imens vi gnaskede laks i os. Hun grinte kort.

"Altsåå, du ved Marcus er Marcus. Lige da jeg kom fik jeg elevatorblikket, og han var lidt kæk. Men nu er han jo bare sød og kærlig" hun smilte, og kiggede ned i bordet. Jeg vædder 100 kr på at hun er forelsket. Hvorfor havde Marcus intet fortalt endnu?

"Hvor lang tid har du været forelsket i ham" jeg spurgte bare direkte. Hendes kinder fik en lys, rød farve. Hun trak på skulderne, og nåede ikke at svare for hoveddøren gik op. Marcus' grin kunne høres ud fra gangen.

"Ikke smid os ud, vi har chips" grinte Marcus. Jeg kiggede over på Adela, som også så forvirret ud.

"Har du inviteret dem?" spurgte hun, mens hun grinte stille. Jeg rystede på hovedet og grinte med. Marcus og Martinus kom traskende ind til os, med en åben pose chips.

"Der er jo næsten ingen tilbage" klagede jeg, da jeg tog posen ud af Marcus' hånd.

"Jeg sagde også bare at vi havde chips" svarede Marcus kækt, og satte sig ned i sofaen. Jeg rystede lidt på hovedet, og vi begyndte at rydde af bordet. Marcus hentede en cola i skuret, og jeg fandt noget slik frem. Martinus havde plantet røven i sofaen, sammen med Adela.

"Jeg stemmer for at vi skal se en film, og vi skal se Centervagten" sagde Martinus.

"Eyy, du kan ikke bare komme brydende ind i mit hus og bestemme hvad vi skal" sagde jeg kækt. Han grinte kort, og rystede lidt på hovedet.

"Skal vi ikke bare slappe af? Jeg er helt smadret" udbrød Marcus.

"Siden hvornår er du ikke det?" Martinus afbrød. Vi grinte alle, og satte os til rette i sofaen. Vi sad i en times tid, og snakkede om alt mellem himmel, og jord.

"Skal vi ikke gå en tur?" spurgte Martinus.

"Martinus, der er fuldstændig kul sort udenfor" svarede jeg.

"Pyt skidt, lygterne er tændt. Lad os gå" sagde Adela. Vi nikkede alle kort og gik ud i gangen. Hurtigt var vi alle i nogen sko, med en tyk jakke på, huen om ørene og tykke handsker. Vinteren her i Trofors, er meget hård. Den er utrolig kold, og der bliver mørkt allerede ved aftensmad tid. Så dagene er korte.

Jeg lukkede og låste døren, og da jeg vendte mig rundt var Marcus og Martinus allerede igang med en sneboldskrig. Adela stod ved siden af og grinede, lige indtil hun fik en snebold lige i nakken. Marcus ramte forkert, han prøvede sikkert at ramme mig. Hurtigt fik jeg formet en snebold og smidt den lige i krydderen på Marcus.

"Org" klagede han. Jeg grinede, og vi droppede sneboldskrigen. Vi traskede videre hen af vejen. Adela og Marcus gik hånd i hånd foran os, mens Martinus og jeg bare gik ved siden af hinanden. Stille begyndte begyndte Martinus at sakke bagud. Marcus og Adela opdaget det ikke. Jeg stoppede op og kiggede på ham.

"Hvorfor går du så langsomt, Martinius?"

Nu stoppede han helt op, en meter fra mig. Han kiggede mig i øjnene, og lagde hovedet lidt på skrå.