*Biiiib* *Biiiiib*
Den lyd høre jeg hver dag. Den minder mig om, hvor ligegyldig alt er. Hvor ligegyldig mit liv er blevet. Alle har svigtet mig..
Hvis i ikke har gættet det, ligger jeg på hospitalet. En 14 årig pige, der intet kan. Eller før i tiden kunne jeg.
Der var en person der ødelagte alt. Jeg kan stadig ikke fordrave navnet, Marcus. MARCUS GUNNARSEN.
Ja. I hørte rigtig. ham den ih åh, så dejlige Marcus Gunnarsen...Kvalme!
"Bella du skal vågne nu!" Råber lægerne. De skal sikkert til at bedøve mig igen. Jeg skal igennem 23 opretioner. Og er nået til den 13. De hjælper ikke engang, de minder mig bare om jeg ikke er som, jeg plejer.
*FLASHBAAACK*
"MARCUS STOP!!" Griner jeg. Mig og Marcus ligger ude i min have.
Marcus ligger og kilder mig! Jeg dasker til hans skulder, så han stopper.
Vi flækker begge to af grin..!
"DER ER MAD NU!" Råber min mor fra køkknet. Vi løber ind og sætter os.
Marcus elsker tacos, så det skal vi selfølgelig spise. Efter det går vi en tur ned på stranden.
Kun mig og Marcus. Marcus er lidt min eneste ven, sammen med hans tvilling.
Ellers har jeg kun Ella. Min allerbedste veninde!
Vi hopper begge i, i det kolde vand.
Jeg er ikke særlig god til at svømme.
Men Marcus insisterer på vi skal gå længere ud.
"Marcus, jeg kan altså ikke bunde her!" Siger jeg og er ved at drukne!
"MARCUS STOP!" Råber jeg. Han høre intet og er allerede gået helt ud.
Jeg drukner ligeså stille. Marcus siger intet, gør intet. Han står bare og griner ad mig. Jeg kan ikke holde det ud mere. Jeg falder sammen...Under vandet...Og mister stille luften.
Jeg fælder en lilletåre. Det der er ikke den eneste grund til jeg er her. Og Marcus er grunden til de fleste...
----
HEJSA!!
Håber VIRKELIG i vil tage godt imod min nye bog! :D
YOU ARE READING
Just Take A Chance
Fanfiction"Marcus, Marcus Gunnarsen. Kan stadig ikke fordrave det navn!!" Mit navn er Bella, Jeg er 14 år. Mit liv var fantastik. Jeg havde det godt. Jeg havde de bedste venner. Men...En dreng ødelagde det hele...! Marcus. Marcus Gunnarsen...Kvalme!! Der er m...
