Just Take A Chance

Part 9// finland

Jeg har været "hjemme" i en uge nu, det virkelig kedeligt. Martinus er på tourné. Så har enlig ikke noget at lave. Tænker han overhovedet på mig? Kan han huske mig? Ved han godt jeg er kommet hjem?
Har alt for mange spørgsmål...

**MARTINUS SYNSVINKEL**

Vi er på vej til Finland. Vi skal spille  vores anden koncert her.
Jeg vil hellere være derhjemme, Bella er lige kommet hjem. Jeg savner hende faktisk. Meget.
"Martinus, 20 minutter!" Råber min far igennem rummet. Det betyder vi er Finland om lidt. Marcus ligger på nogle sæder og sover, typisk.
Jeg løber over, og overfalder ham!
"Martinus...Stop! Du fed" råber han træt, jeg begynder at kilde ham.
Og ligepludselig ligger vi begge på gulvet, aha.

Vi træder ud af flyet, det første jeg høre er høje skrig. Jeg smiler stort, har virkelig savnet vores fans den tid jeg hat lagt på hospitalet. Marcus går med sine solbriller ved siden af, han ser virkelig træt ud! Han hvisker noget til vores far, og de går en anden vej?
"Hvor skal de hen, Isak?" Spørg jeg. "Marcus har ondt i hovedet, og tager en omvej" svare han. Jeg nikker, og vi går ud til fansene. Får taget men masse billeder, mange spørger hvor Marcus er. Jeg svare bare at han har ondt i hovedet, som han også har? Aha.

Jeg løber ud i bilen, hvor Marcus og far sidder. Vi kører hurtigt til hotellet.

Jeg elsker at rejse rundt og holde koncerter. Men jeg har virkelig ikke lyst lige nu. Jeg tænker for meget på Bella. Men hun hader mig sikkert.
"Martinus hvad tænker du på?" Spørg Marcus. Jeg giver ham "Skrid-Jeg-Har-Det-Fint"-Blikket. Han griner lidt, og kigger ned i mobilen igen.
Sådan går dagen ellers meget langsomt.

**BELLAS SYNSVINKEL**

Dagene går. Jeg er bleven meget indelukket, mere end før. Jeg har ingen. Martinus hader mig sikkert.
"Skal du ikke ud og finde dine venner? Du jo hjemme nu!" Smiler min mor. Jeg nikker langsomt og går ud af døren.
Jeg har ingen venner, ingen kunne lide mig. Og de har sikkert glemt mig. Mit udsende har også ændret sig meget. Dog ikke på en pæn måde.
Nu vil i sikkert gerne se mig.
Men ... kun hvis i ikke deler det, aftale?
Godt.

Jaer, ved det godt. Er skide klam. Billedet blev taget inden jeg blev syg.

Men lige nu går jeg rund i Trofors. Jeg vil gerne se skolen igen, fordi jeg er nysgerrig. Jeg bor ikke så langt derfra. Måske 3 minutter på gå ben.

Skolen ligner sig selv. Stor og flot. Men noget er anderledes. Stemningen. Jeg føler mig bedre tilpas. Mærkelig følelse. Især da dette sted har været med til at gøre mig sindsyg.
Jeg kan høre nogle velkendte stemmer fra legepladsen.
Hvem er det?
Fordi jeg er pisse dum og nysgerrig går jeg derhen. Flot Bella.
"HEY!" Høre jeg en pige råbe. Jeg skynder mig at vende mig om.
"Hallo, du skal ikke være bange. Jeg er Ella! Hvad hedder du?"
Hele min verden stopper. Ella. Min bedste veninde. Eller var min bedste veninde. Hvordan kan hun ikke kende mig? Den gjorte altså ondt.
Jeg tager hånden frem, "Bella" siger jeg. Hun nikker. Og giver tegn for jeg skal sætte mig. Der er 4 andre. Mark, Villas, Louise & Sofia. Jeg husker dem alle. De går i parallelklassen. Men Ella går i "min" klasse.
De snakker alle lidt sammen, jeg holder mig lidt udenom det.
"Omg, Er det dig Bella?" Høre jeg Ella sige. Kan ikke helt se om hun er sur, glad eller overrasket.
Jeg nikker. Hun giver mig et kram. Et stort et enda.
"Gud hvor har jeg savnet dig!" Siger hun. Jeg smiler rigtig meget! "Jeg har også savnet dig"

----
Hejsa. Jeg havde fødselsdag igår, bare lige til info. Hahah.
Men jeg tænker jeg vil lave en lille konkurrence!
Jeg vil gerne have en af jeres navne med i bogen!
For at deltage så gør følgende:
-Skriv hvad du kan lide ved historien
-Like dette kapitel
-Og skriv "Done" i kommentaren.
Så vælger jeg en næste gang!<3
Elsker jerrrrr

-Melissa